fredag den 31. oktober 2014

Månedens slutter med hvidkål


Oktober måned lakker mod enden... og det samme gør mit hvidkålshoved :-D Planen var egentlig, at jeg ville have lavet stuvet hvidkål eller brunkål, men så skulle jeg ud og handle... og det gad jeg ærlig talt ikke. Så jeg besluttede mig for at lave en hvidkåls tzatziki (kind of)

Opskrift kan man næppe kalde den... men ihhh guder hvor blev jeg overrasket over smagen. Det er såre simpelt... du tager med højre hånd en god klat cremefraiche og rører sammen med presset hvidløg, salt og en knivspids spidskommen (den kan undlades, men smager sååå godt).

Dressingen vendes i fintsnittet og knuget hvidkål. Det med at den skal være knuget... har jeg bildt migselv ind gør, at den bedre optager smag og mørner men det er nok noget bavl. For at give farve og modspil, tilsatte jeg snack peber i tern.

Husk lige... at hvidkålen kun lige skal coates af dressing, så stop med at blande mere i, ligefør du syntes, det er nok... kålen væsker en del... og man gider ikke spise "sjap"... vel??

torsdag den 30. oktober 2014

Holdbarhed på hvidkål


Da jeg tideliger skrev om hvidkål... havde jeg søgt på nettet, for at finde ud af, hvor længe sådan et hoved kunne holde sig. På Sæson stod der, det kunne holde sig op til 14 dage... hvilket jeg vil påstå, er en stor underdrivelse, så jeg lod det komme an på en prøve :-D

I uge 39 købte jeg et kålhoved... og her 5 uger senere, er det stadig lige frisk. Selvfølgelig har jeg skåret de sorte snit fra hen ad vejen... og var yderbladene blevet kedelige, røg der også et par stykke af dem. Men alt i alt... en grønsag, hvor man virkelig får noget for pengene.

Hvor længe holdbarheden vitterlig er, kan jeg dog ikke fortælle, for jeg har ikke mere tilbage :-D

mandag den 27. oktober 2014

Menuen i uge 43 - 2014

Mandag: Minut-steak
Med stegte løg og grønsager. De små "nemme" kartofler er igen favoritten, når nu vi ikke har flere af vores egne fra kolonihaven :-D

Tirsdag: Kogt Skinke
Med hjemme-dyrket blomkål og Elsebeths skønne sovs :-D

Onsdag: Tøm grønsags-skuffen
... i en gryde og rør rundt - suppe. Serveret med tomat/oste brød.

Torsdag: Når kæresten er i køkkenet
... er der både grill-striber, dild dressing og panering. Vi har hver vores mening om servering... jeg har min - og han har Pias... ha ha... han er ved at lære det :-D

Fredag: Ups-løsningen
Pasta med grønsager og mini vegetar forårsruller. Havde glemt at tage kød ud af fryseren igen.

Lørdag: Hjerte-gryde
Åhhh hvor er jeg glad for, min bedre halvdel er ligeså vild med indmad, som jeg er :-D Når et 550 liters akvarie skal tømmes for vand, er simre-mad absolut det bedste. At jeg så svindler og bruger kartoffelmos af pulver, behøver jeg slet ikke nævne. 

Søndag: U-fotogen og kolesterol-fremmende aftensmad
Men nøj... hvor er en fedtet omgang grill mad lykken, når der er måneder siden, vi sidst har fået grill-kylling og fritter fra byens absolut bedste "grill-smed" :-D

søndag den 26. oktober 2014

Lækre gulerodsboller


Da vi i sidste uge fik hjemmelavede burgere, havde jeg sneget mig til at købe burgerbollerne... og det på trods af, at jeg egentlig syntes, de oftest er r*v-kedelige og uden både smag og krumme. Men efter min traume-bagning, havde lysten til selv at bage været på et minimum... den er heldigvis kommet tilbage :-D Desuden er det sjældent jeg fejler, når det er brød, vi snakker om.

15 pænt store boller:
1 pakke gær
5 dl mælk
1 dl olie
2 æg (du skal bruge ca. et ½ æg til pensling)
125g revet gulerod
70g solsikkekerner
5 tsk. salt
1 spsk. sukker
... og det mel dejen kan tage


Mælken var en jeg havde stående i fryseren (over dato)... den skal "håndlunes" sammen med olien, inden du opløser gæren deri. Husk... den skal kun være håndlun og ikke i nærheden af kogende, som jeg gjorde, så tager det nemlig en krig, inden du kan komme igang :-D (Hm... byen var fyldt med tamburkorps, som jeg lige kunne studere fra min altan)
Når gæren er opløst tilsættes de øvrige ingredienser og dejen røres til den er jævn og let klistret. Tilsæt endelig hellere lidt for lidt mel... end for meget, da bollerne ellers kan blive tunge og kedelige.
Præsis hvor meget mel der skal til, ved jeg ikke... jeg prøver mig frem.
Lad dejen hæve under klæde i 30-40 minutter.
Form bollerne som du lyster... pensel med pisket æg og giv bollerne et par snit.
Lad igen bollerne hæve i 30 minutter, hvorefter de skal i en 200 grader forvarmet ovn (ikke varmluft) i 13-17 minutter.


Mums!! Se det er rigtigt brød... og ikke smagsløst færdigfremstillet pap-brød :-D


torsdag den 23. oktober 2014

Inspiration: Blomkål




På 1. pladsen - Blomkålssuppe


Til 1 person:
½ blomkål i små buketter
1 hvidt løg i tern
1 spsk. olie
3-4 dl vand
½ fiske bouillonterning
½ dl piskefløde
Og salt

Steg løgene klare i olien… de må endelig ikke få farve og tilsæt blomkålen, som bare lige skal vendes rundt et par gange eller tre.
Tilsæt vand og bouillonterning… vandet skal kun lige akkurat dække og lad det simre i 30 minutter.
Blend suppen glat, tilsæt fløde og lad den koge op igen.
Server den brandvarme suppe med dråber af dild/persille olie. (Brug lige dele dild og persille… kør dem godt sammen med olie i en mini-hakker eller brug en stavblender… smag til med salt. Den kan tage overraskende meget)... og tilberedte tigerrejer eller sprøde bacontern.

På 2. pladsen - Blomkål i ostesovs


2 personer
½ (stort) blomkål (buketter)
2 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
2-3 dl - i mit tilfælde - skummetmælk
1 tsk. paprika
Ca. 3 skiver Stærke Thorvald (andre mildere oste) kan selvfølgelig også bruges.
Smag til med salt

Giv blomkåls-buketterne et hurtigt opkog og lad dem dryppe af i en sigte.
Lav en opbagt sovs af smør, mel, mælk og paprika.
Tilsæt ost lidt af gangen og smag til med salt.
Forvarm ovnen til 220 grader... bland blomkål og ostesovs sammen og hæld i et smurt ovnfast fad.
Drys med rasp og bag i 10-15 minutter til retten har fået en gylden overflade.
Server det lækre blomkåls-fad til frikadeller.

På 3. pladsen - Blomkåls-gratin


Blomkål-gratin til 2 personer:
1 mellemstort blomkålshoved
175g skinketern
3 dl mælk
20g smør
2 æggeblommer
2 æggehvider
2 spsk. mel
Salt og peber
1 håndfuld revet ost
2 spsk. rasp

Blomkålen deles i buketter og gives et hurtigt opkog i letsaltet vand. Skyl hurtigt i koldt vand og sæt til afdrypning.
Lav en tyk opbagning af smør, mel og mælk... og stil til let afkøling.
Imens piskes æggehviderne helt stive og et ovnfast fad smørers grundigt.
Pisk æggeblommerne i den afkølede opbagning 1 af gangen. Smag til med salt og peber... husk at tage højde for, at skinken er salt.
Bland blomkål, revet ost og skinketern grundigt... hæld den opbagte sovs ved og vend grundigt, så den er godt fordelt.
Vend forsigtigt de stive æggehvider i manssen og hæld gratinen i det ovnfaste fad.
Drys jævnt med rasp, stil fadet i en 180 grader forvarmet ovn i 50 minutter.
Lad gratinen hvile i minimum 8-9 minutter, så den får lov at sætte sig.

På 4. pladsen - Blomkåls-bombe


1 forkogt blomkålshoved
Frikadellefars tilsat rød og gul peber
Baconskiver
En ovn på 200 grader i 50 minutter

På 5. pladsen - Salat med blomkål


Rå blomkåls buketter smager skønt med en olie-eddike dressing.

Sidder du inde med opskrifter, hvori der indgår blomkål... er jeg den glade modtager :-D

onsdag den 22. oktober 2014

Elsebeths skønne sovs


Nu kunne jeg ikke vente mere... jeg havde fået et tip til en sovs, der kunne gå til mange ting og da menuen stod på kogt skinke og blomkål, var jeg overbevidst om, at det var her sovsen skulle stå sin prøve.

"Opskriften stammer fra Gerlev Idrætsskole: Riv gulerødder groft ned i en gryde, tilsæt en klat smør og evt. en spiseskefuld kartoffel/vand. Damp ved svag varme et par minutter, så smørret ikke bruner. Tilsæt groftrevet squash og friskhakket/tørret estragon, vand, bouillon og kog et par minutter - endelig ikke mere, da squash hurtig bliver blød og karakterløs. Tilsæt en (god) skvat piskefløde og hakket persille; jævn sovsen og smag til med salt, peber og evt. mere estragon"

Da der ikke er måleangivelser... gik jeg til til den med krum hals... lidt a'la "Den svenske kok"... og fik sikkert pladret alt for meget vand i (eller hvad fornemmer du Elsebeth?) Vandet jeg brugte, var iøvrigt kogevand fra skinken.

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om bæ'næse-sovs... så jeg var en anelse betænkelig, da jeg skulle tilsætte estragongen og var helt sikkert for nærig :-D Det er jeg ikke næste gang... og ja, der bliver helt sikkert en næste gang.

Det er lang tid siden, jeg har fået en så lækker og pikant sovs, der har gået så godt sammen med skinke og blomkål... Så Elsebeth... 1000'ende tak for dit forslag :-D


søndag den 19. oktober 2014

Menuen i uge 42 - 2014

Mandag: Stegt lever
Med karamelliserede løg, kartofler og gulerødder og brun sovs. Muums... alt for længe siden, så retten blev indhaleret under høje salige brummelyde :-D

Tirsdag: Skinke-steg
Med snack peber skysovs... og kogte kartofler. "Vildmose kartofler" kommer afgjort på den sorte liste. Jeg hader, når kartofler bliver uldne efter kogning" Pokkers vi allerede har spist vore egne fra kolonihaven :-/

Onsdag: Biks
Det er altid tid til biksemad, når der har stået steg på menuen. Skræl lidt ekstra kartofler de forgående dage... og der er rester nok til en nem dag :-D


Torsdag: Paneret torsk... igen
På bund af lynstegte squash, gulerod og løg. Kærligt drysset med kapers og serveret med bagte kartoffelbåde og citron. 

Fredag: Ribbensteg 
Med sprøde svær og honningbagte rødbeder

Lørdag: Ribbens burger
Med hjemmelavet coleslaw og ovnbagte båd-kartofler

Søndag: Biks
Udelukkende rester... fra de forgående dage. Husk... er der en god sovs, skal der ikke serveres spejlæg til biksemad :-D

"En uge med mormor mad, sovs og kartofler... min bedre halvdel er glad, men jeg er vist en anelse over-mæt :-/"

Inspiration: 5 nye med hvidkål



Jeg har allerede en gang lagt inspiration til hvidkål ind på bloggen, men listen er længere, så nu får I lidt mere til, hvordan man får gjort kål på kål :-D

På 1. pladsen - Lækkert kål-fad


Hvidkål
Gulerødder
Rødløg
Snack peber

1 spsk. glohed olie
1 spsk. sød chilisauce
1 spsk. fiskesauce
2 spsk. soja

Lynsteg grønsagerne i olien... uden de tager farve, de skal stadig have "bid"
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt
Vupti... lækkert kål-fad der skal serveres med en håndfuld beer nuts... eller peanuts på toppen. Tro mig, når jeg siger... at overdrivelse ikke fremmer forståelsen i dette tilfælde :-/
Server til fisk eller kylling... kål-fadet smager også godt dagen efter koldt :-D

På 2. pladsen - Coleslaw


Til 2 personer:
2 dl snittet hvidkål
2 dl revne gulerødder
1½ dl mayonnaise
1-2 spsk. eddike
1-2 spsk. sukker
1 knivspids salt

Mayonnaise, eddike, sukker og salt piskes godt sammen. Og smages til.
Gulerødder og hvidkål vendes med dressingen.
Lad trække minimum 30 minutter.

På 3. pladsen - Hvidkåls rouletter 



Pil de yderste grimme blade af hvidkålen
Læg hele hovedet i en gryde med letsaltet kogende vand… og tag det op efter 5 minutter.
Rul bladene af og kog dem til de er helt bløde.
I mellemtiden laves røres en god frikadelle-fars.
Når kålbladene er møre og let afkølede... lægges farsen på bladene, rulles og bindes med snor
Kog dem i 20 minutter.
Steg rouletterne i margarine, til de er gyldenbrune.
Kog panden af med kålvandet og tilsæt maizena rørt ud i mælk.
Smag til med salt og peber… og juster farven med kulør.
Server rouletterne med kogte kartofler, den brune sovs og rødbeder.

På 4. pladsen - "Hvidkåls-rouletter uden rouletter"

Denne opskrift har jeg endnu ikke selv afprøvet, men når en af Jer søde læsere kommer med gode forslag, fortjener de, at komme frem i lyset :-D

"Når snittet hvidkål med vand og salt er kommet i kog, laver jeg et hulning i midten og lægger frikadellefars ned i. Når det er færdigt, hældes væden over i en gryde - jævnes og smages til med revet muskat, salt og måske lidt bouillon og en klat smør"

På 5. pladsen - Farmors kål-gratin


Rør en god fars.
Kog et hvidkålshoved mørt i saltvand ca. 20 minutter,
Læg et lag kål i et gratinfad, derefter et lag fars og til sidst kål.
Herover drysses 3 spsk. rasp og 40g margarine fordelt i små klumper.
Gratinfadet sættes i ovnen og bages en god halv time.
Hertil serveres smeltet smør.
I stedet for hvidkål kan bruges andre grønsager f.eks. gulerødder, porrer eller blomkål, men da skal det øverste bestå af fars.

lørdag den 18. oktober 2014

Når alt går galt


Selvfølgelig skal der kage på bordet, når der er fødselsdag... men vinder af den store kage-bage dyst bliver jeg aldrig. Alt gik galt!! End ikke "pulver" macarons magtede jeg at lave. Når man i sin iver tilsætter 5 dl vand istedet for 50 ml... så siger det nok sig selv. Hmprff!! Smør-cremen lykkedes det mig dog ikke at spolerer. Så den brugte jeg på en anden kasse "pulver"... muffins, jeg havde stående i skabet. Nu tænker du nok: "Hvorfor lavede du ikke bare en kage fra bunden??"


Det gjorde jeg også og tro mig... det blev det ikke bedre af, for selvfølgelig skulle jeg lige i mit hoved troede jeg, jeg var mester-bager bruge min ringform med skorsten. Jeg kunne jo se denne smukkeste kage for mig... og skumfiduserne jeg også øvede mig på... i en æblekage... gjorde da kun det hele meget værre. Og min egen metode til undgå brændte kageforme... virkede overhovedet ikke :-/ Så min "smukke" kage blev noget "mak"-værk, der klart skulle portions anrettets bare for at se en lille bitte smule anstændig ud.


Hmprff :-/ Heldigvis er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Kagerne kunne spises... og resterne bruges til trøffelkugler.


fredag den 17. oktober 2014

Tips til tilberedning af fisk


Syntes du, fisk er en lidt kedelig spise... og besværlig at lave, så det smager rigtigt godt?? Sådan havde jeg det i mange år, men når nu jeg har valgt at bo med en lystfisker... har jeg været "tvangsindlagt" til, at eksperimentere med den fine, lidt smags-neutrale elitesvømmer.

Gennem tiden har jeg smagt mange forskellige fisk, men specielt havbars, torsk, fjæsing, lyssej og rødspætte (altid kun i fileter) ligger højest på ranglisten... og de kan alle tilberedes på samme kærlige og velsmagende metode.

Jeg panerer simpelthen dyret... og tilsætter timian eller rosmarin til paneringen. Praktisk talt gør den metode, at fisken aldrig bliver tør, du skal selvfølgelig ikke give den 10 minutter på hver side men saftig og lækker.

Dertil serverer jeg stegte løg, som du ville gøre til en hakkedreng og et godt drys kapers. Dem kan du spise "rå"... men du kan også smide dem i nakken af løgene på panden. Tro mig... din mand vil aldrig mere vrænge næse, når der står fisk på menuen :-D

En anden nem tilberednings-metode til fisk fik jeg forleden af en af mine søde læsere... den vil jeg da også lige dele med Jer:

"Sæt kartofler over i en lidt stor gryde; når de koger, kommer gulerødderne i og oven på gryden sættes en tætsluttende dyb tallerken med lidt kartoffelvand, en rødspætte, evt. delt i to, så den ligger nede i tallerkenen, en klat smør og hakket persille; låget lægges over tallerkenen, så den dækker fisken og slutter tæt. Når kartoflerne er kogt, er rødspætten færdig - og så skal jeg spise :-)"

Kom så ikke og sig, at det er svært at lave fisk :-D



torsdag den 16. oktober 2014

I dag er det bloggens fødselsdag


Hold nu op... hvor er jeg overrasket over de mange kommentarer, spørgsmål og tilkendegivelser jeg har fået gennem blot 1 år. Specielt fordi bloggen "kun" er en lille del af min hverdag, som jeg lægger høj pris på og som konstant ligger i mit baghoved:-D

Faktisk var "Udelukkende rester" en handling i stædighed, for tit og ofte fik jeg påpeget, at der var grænser for, hvor små rester man kunne/skulle gemme. "Jeg ved, I sidder derude... og husk, jeg ved bedst" :-D Nu skal jeg heller ikke blive så hellig, at glorien falder ned om halsen på mig... og kvæler mig, for selvfølgelig smider jeg også rester ud ind imellem... men det er godt nok yderst sjældent :-D

Ud af de 161 indlæg jeg har skrevet i år, har jeg været spændt på, hvilke der ville ende på bloggens top 3... og her er de så:



Tre vidt forskellige poster... men dejligt at se, at jeg magter at "sprede" mig, så der er noget for alles smag. Specielt syntes jeg, det er sjovt at lave etiketten: Inspiration... fordi det tvinger mig til, at forsøge mig med andre ting, så jeg ikke bare ender i de gængse opskrifter, der allerede sidder på rygraden... tips og forslag fra Jer søde læsere gør også, at jeg bliver inspireret og min nysgerrighed pirret. Så... 1000'ende tak for det :-D

Desideret nye opskrifter har jeg ikke mange af... og det er heller ikke min plan, men jeg kan altid lokkes, hvis du spørger pænt :-D Ellers forsøger jeg at linke både til højre og venstre fra min anden blog Mini-hakkeren.


Lidt nyt er der dog kommet på bloggen... Sådan spiser vi. Det er mest for min egen fornøjelses skyld + jeg kan dokumentere overfor min bedre halvdel, at han faktisk får kartofler flere gange om ugen... ha ha. Om det er en post, I overhovedet gider læse... skal jeg lade være usagt, men nu er den her og så længe, det er sjovt, bliver den.

Lidt statisk skal der naturligvis også til:
Jeg har det første år skrevet 161 indlæg
Jeg har haft 14.300 klik på bloggen
Jeg har 66 skønne følgere på Bloglovin'
Og 14 ligeså skønne følgere på GFC

Afslutningsvis vil jeg opfordre til, at I siger til... hvis I syntes, der mangler noget på bloggen - eller hvis der er noget, I syntes, er ganske overflødig :-D

Ikke mindst... 1000'ende tak til alle Jer, der følger, lægger kommentarer... eller blot sidder i baggrunden og får lidt inspiration til hverdagen. Det er en fornøjelse at kunne bidrage i kampen "Stop Spild Af Mad"


tirsdag den 14. oktober 2014

Stop spild af bananer - muffins


Faktisk er det en af mine gamle opskrifter, men det bliver den ikke ringere af... den trænger bare til at komme frem i lyset igen :-D

Jeg køber tit bananer, når de er på bud... men mange ender ret ofte med at blive overmodne og så kan jeg simpelthen ikke få dem ned gennem halsrøret.


Banan muffins m. makroner
14 stk.

3 stk. bananer, modne
85 g smør, smeltet
150 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 stk. æg
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
60 g knuste makroner

Bland sukker, vaniljesukker, smeltet smør, æg og de mosede bananer.
Pisk godt sammen.
Sigt mel og bagepulver i den våde blanding og hæld knuste makroner ved.
Pisk dejen godt sammen.
Forvarm ovnen til 200 grader.
Anbring dejen i muffins forme... de skal være 2/3 fyldte.
Bages i ca. 20 minutter... mærk efter med en strikkepind, hvis der ikke hænger dej ved, er kagerne færdige.

Er du ikke lige i bage-humør... smider du bare bananerne (uden skræl) i fryseren til en anden god gang :-D

Har du også bøvl med at lægge kommentarer??


Hmprfff!!! :-( Kender du mon det?? Du suser rundt på nettet og læser blogs... falder over en, du bare kommentere, så du sætter dig godt tilrette med kaffekoppen inden for rækkevide og en kat der ikke vil slippe dig af syne.

Du skriver stolpe op og ned, tilsætter en omgang humor og tjekker for stavefejl... og ender med at sidde vældig godt tilfreds tilbage med resultatet. Du tager musen og klikker "Send"... og hvad sker der så?? Ikke en hujende fis... aaaarrgghhh (og en helt masse eder) Fåååck hvor har jeg prøve det mange gange her på det sidste.

"Men jeg er en meget tålmodig sjæl"... mumler jeg, mens jeg prøver endnu engang. Denne gang er kommentaren dog beskåret så meget, at der nærmest kun står en enkel sætning... bare lige for at vise, jeg har været forbi. Med rystende hænder klikker jeg send igen... aaaaarrggghhh samme resultat.

På dette tidspunkt... har jeg tastatur-aftryk i panden, af at banke hovedet ned i det adskillige gange... og en hjerneblødning er under opsejling efter et hysterisk anfald. Jeg prøver igen... denne gang med en enkelt smiley... men nu er jeg smart, for jeg kopierer min "fantastiske" kommentar inden jeg sender (med samme resultat som de forgående)... sætter kommentaren ind igen... og pludselig virker det sgu'. :-D

En fandens omvej, men det virker hver gang :-D Har du også haft problemer??



mandag den 13. oktober 2014

Menuen i uge 41 - 2014

Mandag: Karrykål med oksekød
Suveræn simre-mad til kolde dage. Du kan finde opskriften her. Retten kan fryses (uden pasta) så lav en ordentlig baljefuld, hvis du alligevel er gået i gang.

Tirsdag: Reste-mad
1 bøtte blended suppe fra fryseren tilsat champignon, der engang var flotte hvide. Serveret med brødcroutoner.

Onsdag: Saftig torsk
Lavet med meljævningspanering og serveret med lækkert kål-fad. Opskriften på kål-fadet finder du her.

Torsdag: Sprødstegt kylling
En stor bagt kartoffel og resterne fra gårsdagens kål-fad (Smager i øvrigt også forrygende serveret kold)

Fredag: Hjemmelavet toast
Er et hit... når vi er kommet sent hjem, efter jagten på den mest perfekte spisebord. Fundet, købt og installeret :-D

Lørdag: Torske-nuggets 
Serveret med gulerodssalat, de sidste kartofler fra haven og persillesovs

Søndag: Rugbrødder
Ok... bare det ikke sker for tit :-D

"En uge med et godt indhug i de frosne torsk, som skal bruges nu, og kålhovedet er da også blevet mindre. Mon næste uge bliver mere kulinarisk... jeg mener, jeg har jo ferie:-D"

fredag den 10. oktober 2014

Tips: Panering uden æg


Umiddelbart er jeg på nippet til at tro, at godt gammeldags paneret mad er på vej væk fra de danske middagsborde... hvis vi da ikke lige snakker om de friturestegte fedtbomber, man kan købe på f.eks. "Mac Måge".

Men... her på matrikelen er vi nu stadig svært glade for et godt stykke paneret kød :-D Hvad gør man så, hvis man ikke lige har et æg som bindemiddel?? Du laver simpelthen en tyk meljævning, som købet vendes i... før det får en tur i krydret rasp.


Vupti... hurtigt, nemt og billigt. Desuden vil jeg til enhver tid påstå, at den panering er den bedste. Den er lidt tykkere end den med æg... og falder ikke så nemt af under stegning.

Hvad mener du om paneret mad... "go" eller "no go"??