lørdag den 16. december 2017

Stop Spild Af - sylte


Vi kender det nok alle… vi har lavet eller købt sylte til julens frokostbord. Den hjemmelavet har allerede været frosset ned en gang… og så står man der med et stort stykke tilbage, man bare ved, man aldrig når at få spist på rugbrød.

Jeg blev opfordret til at spise den med stuvede kartofler… akkurat som man gjorde i gamle dage (og mange åbenbart stadig gør). Det var slet ikke nogen dårlig ide… altså bortset fra, jeg helst selv bestemmer, mængden af sovs på mine kartofler… men det er man jo heldigvis selv herre over. 

For mit vedkommende havde retten været helt perfekt hvis… jeg havde fået en dampet gulerod eller måske rosenkål. Jeg savnede mine grønsager…


onsdag den 13. december 2017

Stop Spild Af – kirsebærsaucen


Jeg så forleden en opskrift på en anderledes juledessert… hvor, hvem og hvad kan jeg ikke huske, men jeg har taget den til mig og håber andre kan bruge ideen til alt det overskydende kirsebærsauce, der sikkert kommer her i julen.

Du skal bruge:
Knuste makroner
Kirsebærsauce med bær
Fløde pisket til skum og smagt til med vanilje og flormelis
Og… så skal det ellers bare lægges lagvis i et glas eller en skål 

Vidste du i øvrigt… at du også kan bruge kirsebærsaucen i dine trøffelkugler i stedet for syltetøj eller marmelade? Du skal bare lige blende bærrene… 

onsdag den 22. november 2017

Pålægssky


Har du nogensinde givet dig i kast med at læse indholdsfortegnelsen på en pålægssky? Hvis ikke… så kig lige med her:

”Ingrediensliste: Vand, svinegelatine, salt, smagsforstærker (mononatriumglutaminat), smagsblanding (gærekstrakt, druesukker, sojapulver, surhedsregulerende middel (citronsyre), krydderier (indeholder selleri), maltodextrin), farvestof (ammonieret karamel), sukker, surhedsregulerende middel (citronsyre), konserveringsmidler (kaliumsorbat, natriumbenzoat), bouillon (indeholder selleri), pH under 4,5.” 

Min hjemmelavede pålægssky indeholder… indkogt fond fra f.eks. sylte, steg eller suppe… et par dråber kulør og husblas. Hvor svært kan det være. 

tirsdag den 21. november 2017

”Frittata” – eller på godt dansk ”æggekage med fyld”


Frittata er den italienske udgave af dansk æggekage… det klingede bare bedre, da jeg skulle ”sælge” aftensmaden, der udelukkende var lavet af rester. Du kan bruge alt… dog kræver det, du har æg.

Jeg brugte det, jeg havde i køleskabet:

200 g bacon i tern (kan undlades)
½ løg
5-6 kogte kartofler i tern
1 kogt gulerod i mønter
2 dl kogte bønner i mindre stykker
1 dl fløde der skulle bruges
4 æg
1½ dl cremefraiche 18%
Peber

Steg bacon næsten sprødt på en pande
Tilsæt diverse grønsager og steg videre i 5 minutter
Hæld fløden på… og sluk for varmen, mens den koger en anelse ind
Pisk i mellemtiden æg og cremefraiche og friskkværnet peber sammen
Hæld den let afkølede grønsagsmasse i et smurt tærtefad
… og fordel æggemassen over 
Bages ved 190 grader i ca. 30 minutter… til æggemassen er stivnet

lørdag den 30. september 2017

Ris-deller


Igen havde jeg glemt at tage kød op, men jeg havde en rest kold ris, så jeg forsøgte mig med en omgang ris-deller, da jeg havde en rest ris stående.

6-7 deller
350g kogte ris
1 jalapeños i små tern
½ hakket løg
2 æg
Mel så det hænger sammen
Spidskommen, koriander, salt og peber
Steg dellerne hårdt i starten i rigeligt smør og olie

Man kan selvfølgelig krydre med nøjagtig, det man lyster.
Nummenum de blev gode.



lørdag den 2. september 2017

Kartoffel "frikadeller" af rester


Jeg havde en hel del kartoffelmos stående i køleskabet... normal ville jeg have brugt den til kartoffelsuppe, men ikke denne gang.

10 "frikadeller"

Ca. 500 g mos
2 æg
1 hakket rødløg
100 g stegt hakket bacon
Salt og peber
... 3-4 spsk. rasp

Bland "farsen" grundigt... og steg den i rigeligt olie + smør
Når frikadellerne skal på panden, er det nemmest at bruge hænderne
Frikadellerne steges til de har en sprød knasende skal

Hold nu op... der er virkelig ikke sidste gang, at en kartoffelmos-rest ender sine dage som frikadeller hos mig...


fredag den 11. august 2017

Varm kartoffelsalat


Har du kartofler i overskud fra forgående dage? Så sæt varm kartoffelsalat på bordet.

Varm kartoffelsalat
2 personer:
6-7 kartofler fra dagen før
En ½ rød snackpeber i strimler
1 grofthakket løg
1 spsk. smør
1 tsk. friske timian blade
3 spsk. eddike
3 spsk. sukker
3 spsk. vand 
Salt og peber

Skær kartoflerne i mundrette stykker
Svits løg og snackpeber i smør... de skal være bløde og klare
Tilsæt timian, eddike, sukker og kogevand... og lad det simre, til det bliver en anelse tyk i konsistensen. Smag til med ekstra sukker eller eddike hvis nødvendigt
Hæld kartoflerne i gryden og vend jævnligt i dem, indtil de er gennemvarme. Kartoflerne skal selvfølgelig ikke stege 
Smag til med salt og peber... og server med ekstra frisk timian på toppen



torsdag den 13. april 2017

Spaghetti carbonara "want to be"


Jeg kan rigtig godt lide Spaghetti Carbonara... og ved et rent tilfælde, fik jeg bikset en pastaret sammen, der til forveksling minder utrolig meget om det. Samtidig slap jeg af med en klump brie, jeg ellers ikke ville have fået spist. Opskrifter en på slump... men passer til 2-3 personer.

Du skal bruge:
50 g stegt bacon i tern
100 g stegt skinke i tern (her kan du selvfølgelig også bruge en rest hamburgerryg)
Ca. 250 g kogt pasta

Opbagt hvid mælkesovs:
Ca. 20-30 g smør og 1-2 spsk. mel og mælk så det passer
Og 2-3 spsk. ost med smag... i mit tilfælde var det en brie, men alle slags ost, der har fået smag kan bruges.

Steg bacon og skinke og kog pastaen
Lav mælkesovsen og smelt osten heri
Bland de øvrige ingredienser med sovsen... hold evt. noget tilbage, så retten ikke kommer til at sejle i sovs. Eller... hæld det hele over, hvis det er det, du foretrækker :-D

tirsdag den 28. februar 2017

Koldhævede rundstykker med tørt rugbrød


Jeg stod på job og ærgede mig over, at et helt rugbrød var blevet så tørt, at det ikke kunne serveres til nogen... altså med mindre jeg ville have sure kunder, eller måske ligefrem miste dem. så jeg tænkte, det skal komme an på en prøve. Jeg står nemlig for de koldhævede rundstykker... og nøj hvor blev de gode, så selvfølgelig deler jeg gerne opskriften med Jer.

Koldhævede rundstykker:

5 dl iskoldt vand
30 g gær
1 dl olie
3-4 skiver tørt rugbrød + vand
½ spsk. salt
Hvedemel... til dejen er let klistret

Læg det tørre rugbrød i blød i en time og si overskydende vand fra

Opløs gæren i iskoldt vand

Tilsæt de øvrige ingredienser... mel dog lidt af gangen, så dejen ikke ender med at blive for fast

Læg rundstykkerne på en bageplade med bagepapir, ca. en håndfuld dej (skal ikke formes) med god afstand efter de er dyppet i "krymmel" - birkes, sesam, maltmel... eller hvad du lyster

Sæt pladen i køleskabet til næste dag

Dagen efter... tag pladen ud af køleskabet og sæt den oven på ovnen

Indstil ovnen på 100 grader med en bradepande med vand i bunden ca. ½ liter

Når ovnen er varm... lad den lige stå 5 minutter længere, så den er ordentligt varm... sættes rundstykkerne midt i ovnen i 4 minutter

Skru nu ovnen op på 210 grader og bag rundstykkerne i 20 minutter. Tjek lige ind imellem, at der stadig er lidt vand i bradepanden

Hvis du har varmluftovn, er det faktisk bedre, men så skal temperaturen stå på 190 grader