mandag den 30. november 2015

Jeg gir' kaffe og kage (give-away)

Update... vinderen er fundet!!!!

Og jeg ville virkelig ønske, jeg kunne glæde Jer alle, for alle fortjener et afbræk fra hverdagen. Dog var der specielt 1 kommentar, der rørte mig... den kom fra Gitte, som skrev:

Langtidssygemeldt fængselsbetjent (pga overfald) med fare for fyring efter 17 års tjeneste... 
Trænger til opmuntring. 

Hvad pokker er det for en verden, vi lever i??? Det er sgu´ ikke i orden... og jeg kunne ikke forestille mig, at der nogen af Jer andre, som har været søde at deltage, der er uenige med mig, fordi jeg denne gang ikke vælger at lave en lodtrækning, men vælger efter mit hjerte.

Tak til alle der deltog :-D



... fordi jeg har nogen vanvittig søde følgere, som i december måned sikkert godt kunne bruge et afbræk i julehandlen.

Har du lyst til at deltage, kan du kigge her... om der skulle ligge en café eller restaurant i dit nærområde. Du må selvfølgelig godt deltage, selvom det ikke skulle være tilfældet :-D

Smid en sød julehilsen, hvor du fortæller, hvorfor netop du har brug for kaffe og kage.

Jeg trækker en vinder d. 10 december... og har du lyst til at følge mig, vil jeg selvfølgelig blive rigtig glad :-D

Til orientering... give-away'en er ikke sponsoreret... men betalt ud af egen lomme.


søndag den 29. november 2015

Dagens dato-fund - så mange penge sparet


Det er ved at være længe siden, jeg sådan virkelig har gjort et godt "kup"... men det gjorde jeg i går. Med vilje havde vi ikke taget op til aftensmad... så der var ingen tvivl, da jeg kunne sætte grydesteg på bordet til under halv pris :-D


Der er stadig over halvdelen af stegen tilbage... den skal selvfølgelig "leges" med de næste par dage... og på komfuret står der nu en velduftende lækker fond og koger ind. Weee :-D


Desuden... var der tre pakker carpaccio til 45,- under prisen... og en buko (familiestørrelse) til sølle 10,-... dog undrer det mig, den var nedsat, for den er holdbar frem til 2016??

Nu skal der eksperimenters:-D

Fra boller i selleri - til grøn suppe


Da jeg forleden lavede boller i selleri, fik jeg en del sovs og grønsager i overskud... og med vilje havde jeg undladt at, bruge flere kødboller, end vi måtte kunne spise, men mere om det til slut :-D

Grøn suppe
til 2 personer
3 dl kogt selleri med kogevand
2 dl sovs fra boller i selleri... dette kan sagtens undlades
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
3 dl optøede ærter
Salt og peber
... de kød og melboller I kan spise


Snit og svits hvidløg i olie, uden det tager farve
Hæld kogt selleri med kogevand i gryden... og derefter sovsen
Lad "suppen" koge i 10 minutter
I mellemtiden "koges" kød og melboller i en gryde for sig
Tilsæt ærterne... og blend "suppen" med en stavblender
Lad suppen koge op... og tynd den evt. med vand, til den konsistens du kan lide
Smag til med salt og peber... og server suppen rygende varm med kød og melboller
Husk at suppen ikke må koge for længe, når ærterne er tilsat... da farven bliver knap så smuk

Og de sidste kødboller?? Ja, de endte deres dage, som boller i karry.


B var glad... og vi fik aftensmad for små midler i flere dage :-D


lørdag den 28. november 2015

Boller i selleri - for svindlere


Jeg har gjort det igen... sprunget over, hvor det var nemmest... og jeg gør det helt uden at blinke :-D Jeg har før fortalt om, hvordan jeg fusker med kødbollerne, men hvis du hellere vil have de hjemmelavede, har du sikkert selv en opskrift, du kan bruge.


Jeg nøjes simpelthen bare med at bruge en god medister... hvor jeg klemmer bollerne ud af... øh... tarmen skindet. Hm... det lyder træls, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det :-D Vupti... så er der kødboller. Men tilbage til opskriften :-D

Boller i selleri
til 4 personer
500 g medister... eller kødboller
1 knoldselleri
2-3 dl ærter
1-2 spsk. smør
1-2 spsk. mel
Kogevandet  fra selleri og kødboller
Evt. en sjat fløde
Salt og peber


Skær knoldsellerien i mundrette tern
Kog den i let-saltet vand i 3-4 minutter, alt afhængig af om du foretrækker den med "bid"
Tag sellerien op af vandet... og kog derefter kødbollerne i samme vand
Og her deler vandene sig så... nogen sværger til smørbollen, hvor imod jeg er mere til opbagning
Smelt smørret uden det tager farve i en gryde
Tilsæt mel og rør det godt sammen
Hæld kogevand fra selleri og kødboller på lidt af gangen, til sovsen får den konsistens, du ønsker
Rund evt. af med en lille sjat fløde... og smag til med salt og peber
Tilsæt selleri og kødboller og lad retten simre i 5 minutter
Vær opmærksom på, at der ikke er melsmag tilbage
Hæld optøede ærter i gryden... ærterne er ikke nødvendige, men sætter lidt kulør på en ellers meget lidt farverig ret
Server med kogte kartofler


Mums... "mormor-mad" i stor stil :-D




lørdag den 21. november 2015

Hurtig kyllingesuppe... at "sørgelige" rester


Grønsagsskuffen var nærmest tom... eller det vil sige, lidt og ingenting af alting :-D Og med kun et enkelt tilberedt stykke kyllingebryst... var det mest nærliggende at lave suppe igen. Hvem elsker ikke suppe?? Specielt nu... hvor dagene er kortere, det blæser en halv pelikan og weekenden ligger inden for rækkevidde. Køleskabet skal jo tømmes og gøres rent... inden det igen skal fyldes med lækkerier :-D

Hurtig kyllingesuppe
til 2 sultne personer
5 kartofler i mundrette tern
2 gulerødder i mønter
2 løg i smalle både
1 spsk. hvidløgs-olie
Vand
2 dl "kylling fond"
1 tilberedt kyllingebryst i strimler
½-1 tsk. sambal oelek
Og... en sjat fløde


Som med praktisk talt alle retter, kan du skifte grønsagerne ud, med det du har liggende... men vores basis-lager består altid af kartofler, gulerødder og løg. Jeg kan nærmest gå i koma, hvis jeg mangler en af delene... ha ha :-D 

Svits løgene  hvidløgs-olie... har du ikke det, kan du selvfølgelig bare svitse finthakket hvidløg i olien
Når løgene er en anelse bløde (må ikke tage farve) tilsætter du kartofler og gulerødder, som får lov at hygge sig i gryden i 5-6 minutter, inden der tilsættes vand, så det knap dækker 
Lad grønsagerne simre til de er møre 
Tilsæt "kylling fond"... jeg fryser altid den væde der er i overskud, når jeg har lavet en hel kylling i ovnen, som f.eks. her,.. men igen... du kan selvfølgelig "bare" bruge en terning

Aaaaaarrgghhhh!!! Hvad sker der lige med min spasser-redigering??? Jeg er måske en anelse nørdet... men min tekst skal venstre-stilles, men i øjeblikket har usynlige væsner overtaget computeren, så det ser ud som om, teksten er kastet ind med en skovl. Hmprfff!!!

Tilsæt kylling... og smag suppen til med sambal oelek og salt
Rund af med fløde... hvilket dog ikke er strengt nødvendigt
Server suppen rygende varm og giv brød til





onsdag den 18. november 2015

To nemme... og helt uundværlige :-D


Purløg-dressing. Ok... måske det er lidt sent at komme med den, når vi nærmer os december måned, som vitterlig ikke er årstiden for friske danske krydderurter. Men jeg blev så glædeligt overrasket, da jeg i fryseren fandt op til flere bøtter med purløg... som jeg i løbet af sommeren havde klippet, netop fordi jeg havde så meget :-D Det samme kan du jo gøre, hvis du køber en lille potte... og ikke får brugt det hele. Husk: Purløg skal bare skylles , tørres og klippes inden det kommer i fryseren... ikke noget med at blancherer her :-D

Jeg bruger ikke de store armbevægelser, når jeg lave purløg-dressing. Cremefraiche i den mængde du mener, du/I i får spist i løbet af to dage. Purløg i rigelige mængder... og smagt til med salt. (That's it!!) :-D


Den anden helt uundværlige ting på matriklen er hvidløgs-olie. Den er simpelthen et "must" på hjemmelavet pizza...  Og som smagsgiver i mange andre retter. Desuden kan den holde sig længe i køleskabet... hvis den får lov. Hos os er det totalt umuligt at få spist de 3 hvidløg, man kan købe i et net... inden de bliver frygtelig kedelige. Men står der olie i køleskabet... går det som en leg :-D Det eneste det kræver er, en stavblender, hvidløg, olie og salt. Ønsker du ekstra smag... tilsættes de krydderurter, du har stående.

Hvordan får du brugt dine hvidløg, inden det er for sent??


søndag den 15. november 2015

Sammenkogt - den perfekte "Tøm køleskabet" - ret


For et stykke tid tilbage købte vi en stor omgang kamstege på bud. Nogen marinerede og andre ikke. De blev skåret i mindre stege og "koteletter". Når så man er ved at være godt træt af koteletter... og der stadig ligger et bjerg i fryseren, så hitter sammenkogt :-D

Sammenkogt til 4 personer:
2 (chili-marinerede) koteletter i mundrette tern
100 g bacon i tern
2 grofthakkede løg
2 gulerødder i mønter
1½ rød snackpeber i halvstore tern
5-6 champignon i kvarter
8-10 cocktailpølse i små skiver
1 dl pizzasauce... eller en lille dåse tomatkoncentrat
1½ dl  flødesovs fra fryseren... eller 1 dl fløde
Krydderier efter smag og behov


Steg bacontern næsten sprøde i en gryde
Brun kødet sammen med baconen
Tilsæt løg og gulerødder, skru helt ned for varmen... og rør godt rundt i gryden
Hæld vand på, så det knap dækker... og lad retten simre i 30 minutter
Tilsæt herefter resten af ingredienserne og lad retten simre yderligere 30 minutter (Tilsæt evt. mere vand, hvis nødvendigt)
Smag til med salt og de krydderier, du syntes om
For mit vedkommende var det ikke nødvendigt at krydre. Der var salt fra bacon og pølser... og iøvrigt en lækker røget smag
Krydderier var der nok fra chilimarinaden på koteletterne... desuden var den hjemmelavede pizzasovs og flødesovsen færdig-krydret inden de i tidernes morgen var smidt på frost
Selvfølgelig kan du bruge alle de grønsager. du har liggende... men i dette tilfælde vil jeg dog vove den påstand, at hvidløg ikke ville gøre noget godt for retten :-D

Note: Jeg skrev godt nok øverst i indlægget, at der var nok til 4 personer... meeeeen når man nu har en "kat", der selv kan åbne køleskabet i løbet af natten og spise af den afkølede ret med en spiseske, så svinder det altså i bøtten :-D Ha ha ha...


fredag den 13. november 2015

Nem og billig tomatsuppe



Heinz tomatsuppe er og bliver min redning, når jeg styrter forvirret rundt i små cirkler om morgenen... og glemmer at tage noget op af fryseren. Med lidt lækkert fyld, ender suppen altid som gangbar. Klik evt. her. Dog køber jeg den kun, når den er på bud til en femmer... og det sker heldigvis ikke så sjældent :-D

Suppe til 2 personer:
1-2 dåser tomatsuppe
1/4 kinakål
½ løg
Kød og melboller... som du lyster
Og 1- 1½ dl cremefraiche

Lad suppen koge op for svag varme. Jeg tilsætter altid lidt vand, for en mere tynd konsistens, men det er selvfølgelig en smagssag


Kinakål og løg svitses kort og hårdt på en pande... stilles til side og bruges som topping i sidste sekund før servering
Kød og melboller kan sagtens varmes op i suppen, men jeg foretrækker at gøre det i en gryde for sig... af to grunde. Det er nemmere at styre, så melbollerne ikke får for lang tid (tihi de bliver kæmpestore, hvis man glemmer dem) desuden kan overskydende suppe fryses og opvarmes igen uden af blive til melklister :-D
Server straks suppen med bollerne, kinakål-blandingen på toppen og slut af med cremefraiche rørt med en anelse salt... giv gerne et lækkert madbrød til :-D


Note: Selvom jeg "reklamerer" for Heinz... er indlægget ikke sponsoreret.

tirsdag den 10. november 2015

Store "Stop Spild Af Mad" - dag


Jeg elsker gode dato-fund... specielt hvis der kan komme carpaccio på bordet :-D Denne gang var jeg heldig at finde ikke mindre end to pakker.



Forenet med en rest salat, en ensom tomat og rigelig øko-citron... blev den ene pakke til en skøn frokosttallerken.


Men der var stadig rigeligt at komme efter i køleskabet. En sjat coleslaw, 1/4 kinakål, et ½ hakket løg, kartofler, revet gulerod og kylling. Det skulle blive til aftensmad for to :-D


Og... det blev det :-D

Mission Completed!!