søndag den 31. maj 2015

Stop Spild Af Mad - tærte


Vi er røget ind i en stime... en tærte-stime :-D Det skyldes nok hovedsalig, at jeg i øjeblikket er ved at ommøblerer på min anden blog Mini-hakkeren... klik på linket og få mere inspiration til tærter.

En tærtebund... købe eller hjemmelavet, du bestemmer
Kogte kartofler
- gulerødder
- persillerod
Et ½ forstegt kyllingbryst
5-6 blade ramsløg
4 æg
2-2½ dl cremefraiche 18%
En sjat fløde
Ost i "klodser"


På pakken med tærtebunden stod der, at det ikke var nødvendigt at forbage bunden, så det gjorde jeg ikke denne gang.
Jeg havde lidt kogte kartofler... og spædede til med ekstra kartofler, persillerod og gulerødder i tern, som jeg kogte i 5 minutter
Grønsager/kartofler fordeles på tærtebunden, kyllingtern og ramsløgsblade i strimler får samme tur
Osten skar jeg ud i små klodser, for ikke at gentage "succesen" Lamineret tærte fra forleden... ha ha... som ligeledes fordeles i tærten
Pisk æg, cremefraiche og fløde godt sammen... og tilsæt salt og peber og hæld over fyldet
Tærten bages ved 180 grader i 35-40 minutter


Skøn og mættende tærte... som sagtens kan bruges kold til madpakken


onsdag den 27. maj 2015

Tærte med kylling, løg og masser af ost


Som jeg fortalte her, havde vi fundet en stor 1800 grams kylling, så der var rigelig af rester at tage af :-D Hvornår der sidst har været tærte på bordet, har jeg ingen erindring om... men det var en oplagt ting at lave, når der var masser af løg i skabet... og en købe-bund i fryseren (også dato-fund).


Tærte til 3 personer:
1 købe-bund... eller smæk selv en sammen
4 løg i skiver
Lidt rød snackpeber og gulerod i tern
Lidt smør
1-1½ forstegt kyllingbryst i tern
2 dl fløde
2 sammenpiskede æg
Ost i skiver... eller revet ost
Krydderier

Start med at forbage bunden i 5-6 minutter ved 200 grader
Skru varmen ned til 180 grader
I mellemtiden kommes smør, løg, gulerod og snackpeber på en pande... og får lov at stege til løgene er klare og bløde
Krydr med salt og peber
Fløden hældes på... og fyldet får lov at koge lidt ind, inden panden sættes til side, så fyldet afkøles
Pisk æg... og vend dem i fløde-massen sammen med kyllingtern
Hæld fyldet over tærtebunden
Så kommer vi til osten...


Her overdrev jeg så en anelse... hvilket betød osten flød ud og dækkede hele toppen, så jeg måtte hjælpe tærten med små lufthuller, så den kunne komme af med dampen :-D
Tærten skal bages i 30-35 minutter


Server evt. med en lækker salat.

tirsdag den 26. maj 2015

Stor kylling - Dagens dato-fund


Op til pinsen faldt vi over en 1800 g kylling, der var sat ned med 45% :-D Selvfølgelig er det alt for meget til 2 personer, men ved rette tilberedning, hurtig nedkøling og evt. en tur i fryseren, så er der vildt meget mad i sådan et kræ.


Kræet skulle selvfølgelig på rotisseriet på "webberen"... og selvom skindet aldrig bliver, som jeg gerne vil have, smagte den dejligt med smagsgivere af frisk timian, citron og løg :-D


Menuen i uge 21 - 2015

Mandag: Hjemmelavet pizza med diverse rester fra weekenden

Tirsdag: Paneret kotelet med ramsløg, små bagte kartofler og hele løg

Onsdag: Dampet rødspættefilet med purløg og bacon. Serveret med små bagte kartofler, salat og rygost-creme

Torsdag: En bøtte fra fryseren :-D

Fredag: Entrecote, lyserød rodfrugt-salat med rygeost creme, champignonsovs og kartofler

Lørdag: Første overnatning i kolonihaven. Lækkre cheddar-pølser og ostebrød med ramsløg

Søndag: Grillstegt kylling med ostebrød, rodfrugter er en rest rygeost creme fra forleden 

lørdag den 23. maj 2015

Lækkert blomster-drys


Da vi forleden endelig fandt ramsløg... er det som om, de gror alle vegne. Og jeg må da nok tilstå, at jeg skal holdes i meget kort snor, for ikke at forgribe mig på dem :-D Jeg er forelsket i den lille grønsag, hvor man kan spise hele planten... og så er den helt gratis.

Efter den er kommet ind i køkkenet/madlavningen, er der ingen grund til at hænge dyre hvidløgsranker op mod vampyrer, hekse og uønskede familiemedlemmer... hvilket også vil sige, at jeg fraråder at have ramsløg stående som buketter, selvom blomsterne er fine, på godt dansk: "De stinker" :-D Men... de smager godt.

Blomsterne af vores første høst, blev brugt som topping på en gloende varm paneret kotelet. Faktisk troede jeg ikke, det var en brilliant ide... havde forventet blomsterne lynhurtigt ville blive brune og "smattede" på grund af varmen, men det er så ikke tilfældet, de holdt gennem hele middagen til stor fryd for både gane og øje :-D


fredag den 22. maj 2015

Ramsløg - nu er de til at finde




Ja nu griner du nok højt... men først efter ramsløgene er sprunget ud, har jeg været helt sikker i min sag :-D I de sidste par måneder har vi gået med snydeskaftet i skovbunde, revl og krat... uden at være "heldige". Godt nok havde jeg læst, at ramsløg findes over alt... men indtil nu, har jeg været muggen over, det åbenbart ikke var, hvor jeg befandt mig ha ha ha. Skal vi så bare lige fastslå, at botaniker bliver jeg vist aldrig :-D

Inden du selv går på jagt, vil jeg på det kraftigste opfordre til, at du svinger forbi Havenyt, her kan du finde alle de nødvendige informationer, du har brug for!!!

Ramsløgets blade har en fin aromatisk smag af hvidløg med en snert af porre. De er mildere end hvidløg, men meget stærkere i smagen end f.eks. purløg.
Du genkender ramsløget bedst ved at gnide på bladene... "dufter" de markant af hvidløg, så er du på rette vej.
Ramsløg kan bruges i madlavningen, hvor du ellers ville have brugt hvidløg.
Som du kan læse meget mere om i ovenstående link (det røde) kan ramsløg forveksles med liljekonval...
(Hvilket jeg ikke forstår, men nu er liljekonval også min helt store favorit blomst :-D )

Følg med når jeg viser, hvad jeg bruger ramsløg til. 



mandag den 18. maj 2015

Menuen i uge 20 - 2015

Mandag: Er det en gave at finde resterne af stuvet hvidkål fra sidste uge i køleskabet... den røg i micro'en, efter en ny medister havde hygget sig i ovnen. "Comfort food" på højeste plan :-D

Tirsdag: Rødspættefilet, grillede grønsager, spaghetti og tomatsovs

Onsdag: Rester fra tirsdag

Torsdag: 3 retters menu
Hønsesalat med bacon-drys og croissanter
Øl-kogt hamburgerryg med asparges og tomat salat. Små bagte kartofler og stuvet spinat
Heftig chokoladekage og hindbær sorbet

Fredag: Den obligatoriske grill-kylling, når vi skal have mad udefra :-D

Lørdag: Smørmør herregårdsbøf størrelse xl :-D Serveret med små bagte kartofler og rester af salaterne fra torsdag

Søndag: Wraps af rester :-D


mandag den 11. maj 2015

Menuen i uge 19 - 2015

Mandag: Suppe med kød og melboller. Jeg havde en del kyllingskrog liggende i fryseren, så de blev kogt til en skøn fond og kyllingkødet røg tilbage i det kolde til en nem dag.

Tirsdag: "Dobbelt-paneret" kotelet toppet med bløde løg og kapers... dertil rodfrugt-fad

Onsdag: Dild og smørdampet fjæsing med rejer. Normalt ville jeg have stegt fjæsingen på en pande, men B's eksperiment udi i smørdampning, endte utroligt godt.

Torsdag: Stuvet hvidkål med medister... og rester af rodfrugt-fadet fra tirsdag

Fredag: Gaaaaaab... en 16'timers vagt pga. gallafest. Vildt hyggeligt, men nøjjj hvor er jeg brugt. Menuen i dag = "krummer fra de riges bord" :-D Sejt at opleve begge chefer sammen, når de/vi kører menuer :-D

Lørdag: 18'års fødselsdag på en kinesisk restaurant... Hader indbagt friturestegt mad og buffeter, men blev glædeligt overrasket til en forandring.

Søndag: Var der virkelig brug for tømmermænd's mad... og grill-kyllingen var kun en telefonopringning væk :-D

Efter en tiltrængt pause fra uge-menuerne... er jeg tilbage :-D Håber jeg kan bidrage med lidt inspiration.

lørdag den 9. maj 2015

Køb en pose blandet skat!!!


... sagde B, da jeg skulle ud og handle ;-D Ha ha... han mente vist ikke min form for "blandet", som bestod af en pose med 1½ kg blandede rodfrugter til 12,- Jeg tror, han tænkte på skum-fiduser, vingummi bamser og vampyrer... men det sagde han jo ikke noget om :-D

Hvis du, som jeg, gerne vil have lidt variation i grønsagerne og ikke vil bruge en mindre formue på poser af forskellig slags, som man døjer med at få spist, inden de bliver slatne og kedelige... så køb en pose "blandet". (Kartofler og timian var ikke i posen)

Rodfrugt-fad med sennep og honning:
Gulerødder
Pastinak
Persillerødder
Rødbede
Kartofler
Timian-kviste

Marinade:
1 spsk. stærk sennep
2 spsk. honning
1 spsk. olie
evt. lidt kogende vand, hvis marinaden er for kompakt
Salt


Skær alle grønsagerne i ens klodser eller stave og læg dem i et smurt ildfast fad
Rør marinaden sammen og fordel den over grønsagerne... som så mange gange før, grønsagerne skal ikke drukne i marinade. Har du fået lavet for meget, brug den som salatdressing.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn... og giv dem 30 minutter (så er de al dente) uden at røre rundt i dem... altså med mindre du vil have alle grønsagerne rødbede-farvede :-D


onsdag den 6. maj 2015

Skovsyre-kryddersmør - let og enkelt


I øjeblikket står en af de gratis glæder i fuldt flor rundt om i skovene: Jeg ved ikke, om det bare er mig... eller om der er vildt overdreven mange skovsyre i år??

Som sidste år skulle det sure vidunder indgå i madlavningen... og denne gang blev den ophøjet til smagsgiver i en ganske enkelt kryddersmør :-D Det var slet ikke så tosset.

Slå rene skovsyrer ihjel med en morter :-D og bland det godt sammen med smør... smag evt. til med salt. Mere skal der ikke til... smager forrygende til en bagt kartoffel.





tirsdag den 5. maj 2015

Skøn kyllingsalat - med squash og gulerod


Det er yderst sjældent, der står købe-salater på vores frokostbord, men det er ikke ensbetydende med, jeg ikke kan lide dem... dog er de tit sølet ind i dressing/majo. Det bryder jeg mig ærlig talt ikke om, så jeg lave dem hellere selv :-D


Kyllingsalat med squash og gulerod:
En bøtte med kylling-rester
En bøtte bestående af gulerod og squash (var tilovers fra aftenens salat dagen før)
1 del mayonnaise (i dette tilfælde ca. 1 spsk.)
2 dele cremefraiche 18%
1 god dusk frisk klippet purløg
Salt og peber

Det hele røres sammen og smages til. Hold evt. lidt af dressingen tilbage, hvis der skulle være for meget... og brug det på rugbrød med pålæg, hvor du ellers ville bruge mayonnaise.

Server salaten på frisk franskbrød... eller i en nybagt croisant.


mandag den 4. maj 2015

Tips og inspiration: Løvstikke... det vælter op af jorden


Kort sagt... så er løvstikke krydderurten for nybegyndere. Den gror totalt uhæmmet og skal/kan klippes ned flere gangen gennem sæsonen... vi klipper den ned, fordi den ellers kommer til at fylde for meget. Må tilstå jeg aldrig endnu har nået at se, den blomstre:-/ Der kommer rigeligt at forære væk af... og hvis nogen er interesseret, så grav en lille "blok" op, den skal nok fortsætte med at gro i en anden have. Løvstikken er flerårig... så en gang løvstikke, altid løvstikke. Med hensyn til løvstikke, får jeg meget mere end jeg selv eller vennerne gider bruge...

Hvad kan man så bruge "bæstet" til??


  • Kartofler, pasta eller ris får en dejlig smag, hvis der tilsættes løvstikke.
  • Løvstikke minder utroligt meget om selleri... så rensede stængler med blade bundet sammen til suppevidske med husholdningssnor, er dejlige at have i fryseren til vinterens mange supper. Husk at pakke dem godt, da de ellers giver smag til andre frostvarer. 
  • Løvstikken smager kraftigt af... grønsags-bouillonterning, så hvad med at smide de klamme købe-nogen af slagsen ud?? Der iøvrigt er tilsat masser af E'er. Fryseren er igen din ven :-D
  • Et par blade på panden, når der steges frikadeller giver god smag.
  • Friske stilke kan spises som blegselleri.
  • Et godt gammelt husråd anbefaler løvstikkevand til at vande over børnenes sandkasse, da lugten afskrækker katte og hunde, der så ikke vil besørge der.
  • Planten blev tidligere opfattet som et potensmiddel. Hvis kvinden lagde et stykke af roden i mandens badevand, ville det gøre manden ekstra viril. :-D
  • Kryddersalt eller eddike er også en mulighed.
  • Og pesto... den må jeg ikke glemme. Pestoen kommes på små glas og i fryseren. Egentlig kan de holde længe, hvis man giver dem et lag olivenolie på toppen, men smagen bevares mest intenst i fryseren.



lørdag den 2. maj 2015

Tips: Skønne, grønne asparges


Asparges er nok den grønsag, jeg er allermest glad for :-D Og er det ikke bare sejt, at vi nu går ind i den danske sæson... ny-optrukne findes der ikke noget bedre.


I køleskabet kan sådan et bundt holde sig sig op til 6-8 dage, siger de kloge, men her er det sjældent mere end to :-D Skulle det nu ske, at dine asparges er blevet bløde... er de også en af de grønsager, der liver op ved kunstig åndedræt = vand.


Normalt når man tilbereder asparges, knækker man dem der, hvor knækket er naturligt... men skal du have dem til at live op, skæres der blot en ½ cm af bunden, hvorefter de stilles i koldt vand. Der går ikke lang tid, før de igen strutter af velvære.

Når de skal serveres... skal der være lige mange hele toppe til alle... ellers bliver der et helvedes brokkeri... ha ha.

Husk endelig at det er god Stop Spild Af Mad-stil, at gemme de træede endestykker til en skøn asparges-suppe :-D



fredag den 1. maj 2015

Sammenkogt - "Tøm køleskabet"


Jeg havde køleskabet fyldt med masser af... "ingenting", som skulle bruges. Grønsagerne havde igen hobet sig op i alle afskygninger, så der var nok at tage fat på :-D


Sammenkogt til 5 personer:
350 g svinekød i tern
200 g bacon i tern
3 halvbløde løg i store tern
3 gulerødder (som havde fået kunstig åndedræt) i mønter
½ bakke hvide champignon i kvarter
1 rynket rød snackpeber i tern
1 dåse flåede tomater med basilikum
1 "sjat" fløde (ca. 2 dl)
Meljævning
Salt og peber

Svits først bacon i en stor gryde, til det har smidt fedtet... det skal være stegt, men ikke sprød-stegt
Tilsæt svinekød i tern... og lad det stege med, til det har skiftet farve
I med de hakkede løg og champignon... når champignonerne har fået halv størrelse, tilsættes de øvrige grønsager og vendes hurtigt rundt, inden dåsen med flåede tomater og fløden tilsættes
Lad retten simre ved svag varme i en lille time med låg
Tilsæt meljævning (mel og vand rystet godt sammen) til retten har den konsistens, du kan lide
Smag til med salt og peber

Server retten med kartoffelmos... bland den evt. med klippet purløg eller en anden krydderurt, det kunne være persille, timian eller basilikum. Med hensyn til basilikum... bruger du flåede tomater med basilikum i retten, skal du nok ikke komme den i mosen også :-D


Selvfølgelig skal der også salat til... specielt når der er hjertesalat,  tomat og grønne asparges, der skal bruges :-D Tips: Overhæld aspagesene med kogende vand, lad dem stå i 2-3 minutter og giv dem så et kulde-chok med iskoldt vand. Mums!! Knasende sprøde og lækre... lige nøjagtig, som grønne asparges skal være. :-D

Det var min sammenkogte "tøm køleskabet" i helt stor Stop Spild Af Mad- stil... kun fantasien sætter grænser ;-D

Hvad er din??