torsdag den 12. juni 2014

Asparges suppe af endestykker


Jeg elsker asparges... og mest de grønne. Et ordentligt bundt med bacon omkring og så en tur på grillen. Mums!! Men... det giver også en frygtelig masse træede endestykker, som i sig selv ikke er alverden værd. Derfor gemmer jeg endestykkerne på frost, indtil jeg har en ordentlig portion...


Faktisk tager min "opskrift" udgangspunkt i Låvises opskrift, men her kommer min version :-D Kig i øvrigt på alle hendes dejlige Stop-Spild-Af-Mad opskrifter, når I tjekker hende ud. (Hmprff... kan ikke få linket til at virke)

Suppe til 2 personer:

Ca. 500g grønne asparges ender
2 hakkede løg
1 spsk. olie
½ liter ikke alt for koncentreret hønse eller grønsags-fond
1 dl kokosmælk
En anelse vand og maizena til jævning
Salt og peber
Fyld: Et ½ bundt blancherede grønne asparges

Svits løg og endestykker i olien og tilsæt fond
Lad suppen simre i 30 minutter, inden den får en tur med stavblenderen. Suppen skal ikke blendes jævn, det er nemlig komplet umuligt :-D
Kog suppen yderligere... så alt saft og kraft kommer ud... ca. 15 minutter
Hæld suppen gennem en sigte, tilsæt kokosmælk og jævn suppen til en konsistens, du kan lide
Smag til med salt og peber
Server suppen med de blancherede asparges og mini crosainter :-D



2 kommentarer:

  1. Uhhhmmm ser lækkert ud. Og det er nemlig en rigtig god måde at få brugt alt af de lækre asparges.

    Godt at du spreder budskabet :-D

    Knus Låvise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Låvise

      Tak for din søde kommentar... du er nu også rigtig god til det.

      - Pia

      Slet