lørdag den 3. februar 2018

”Genbrug” af kartofler og sylte lage


Jeg havde kogte kartofler liggende i køleskabet fra forgående dage. Jeg magtede ikke biksemad (igen)… men varm kartoffelsalat, var hvad jeg havde lyst til… og pølser i svøb.

”Dressingen” til varm kartoffelsalat er i princippet bare, eddike og sukker… så da jeg havde et halvtomt glas syltede rødløg stående, tænkte jeg: ”Hvorfor ikke?”

Jeg svitsede lidt hakket løg i smør, uden de tog farve
Tilsatte en god mængde lage fra de syltede rødløg
Kogte det ind til halv mængde
Tilsatte kartofler i mundrette stykker, som langsomt fik lov at blive gennemvarme
Smagte til med salt og peber

Super-duper varm kartoffelsalat… som fortjener at komme i ”gemmeren”