mandag den 31. august 2015

Menuen i uge 35 - 2015

En uge mere... og så er den fryser, så godt som tømt :-D Hvis altså lige jeg ser bort fra pølserne, som ligger og griner højlydt af mig. Jooo... der blev købt stort ind til sommerens grill-sæson, men hvor fa'en blev den af??

Mandag: Vi fik gjort kål på de sidste koteletter, som igen blev udført på Hawaii'isk vis :-D Dertil serverede jeg igen kartoffel-både, som er det nemmeste, når nu ovnen alligevel skulle bruges. "Salaten" bestod af alt godt fra have og altan... med undtagelse af tomaterne, som vi desværre ikke har haft held med i år :-/

Tirsdag: Den sidste bøtte karry-kål fra fryseren... og resterne af "salat" fra mandag

Onsdag: En halv bakke portobellosvampe stirrede olmt på mig fra bunden af grønsagsskuffen... uppss dem havde jeg glemt. De fik en tur på grillpanden, så de kunne smide lidt væde... udstyrret med ost og røget paprika... røg de i i ovnen . Og... blev serveret til grill-medister fra fryseren, løg-kartofler og... tadaaa... en grov "salat"

Torsdag: Den helt store "Stop Spild Af Mad"-pizza. Den får lige et helt indlæg for sig selv, som du kan finde her

Fredag: Stod den på en lækker smør-mør bøf :-D Tiltrængt efter en måned med "tøm fryseren". Nu er vi så klar til, at bruge en mindre formue på at fylde den op igen... selvfølgelig når jeg lige har svinget en klud indvendig i den :-D

Lørdag: Fødselsdag hos verdens sødeste svigerinde... lækker mad som altid

Søndag: En dag på langs på den 4-benede krævede grill-kylling :-/ Selvfølgelig ville det have været nemt at lave en wraps eller toast... desuden også billigere, men det var nu altså nemmere at række ud efter "knoglen"... trykke på "speed dail" og bestille det sædvanlige :-D




søndag den 30. august 2015

Pizza-toast - den nemme hapser


Jeg havde stadig lidt rester tilbage efter fremstillingen af gårsdagens pizza + halvtørt toastbrød.


Så ovnen blev indstillet til 230 grader og var klar, da 4 pizza-toast havde taget form. Brødene skal i ovnen i 8-9 minutter... og har herefter en knasende sprød bund. Husk!! At bagepladen skal være i ovnen, mens den varmes op.


Nu kommer der heller ikke mere "pizza" i den omgang... for jeg har nemlig ikke mere at gøre godt med :-D Tihi... det er både godt og skidt.



lørdag den 29. august 2015

Klip din pizza

Øhhh altså... er din pizza blevet så "langhåret", at den behøver en klipning, så skal du nok lige overveje, om det er noget du har lyst til at spise... fniiis :-D


Nej det jeg mener er... at den nemmeste måde at "partere" en pizza på, er med en saks. Og du behøver altså ikke en "fancy" udgave, der koster flere 100'rede kroner, en ganske almindelig en til omkring en 20'er klarer det helt fint.

Vælger du saksen fremfor et pizza-hjul... slipper du desuden for ridser i bageplader og tallerkener :-D

"Stop Spild Af Mad"- pizza


Vi kan godt lide pizza... altså sådan rigtig godt :-D Selvfølgelig skal det være af den hjemmelavede slags... uden opskrift og helst af rester, så nej der er hverken en nummer 12 eller 27 at vælge mellem :-D


I fryseren fandt jeg de fleste af ingredienserne, jeg havde tænkt mig at bruge. En grov-dato-bund... og jeg slår så lige fast, at her på matriklen, skal pizzabund ikke være af den grove slags, der smager af rugbrød :-D (Nu skal jeg så bare have fundet et formål med den sidste bund, jeg har liggende...)
Hjemmelavet tomatsauce
Revet ost
Stegt oksefars... når vi får hakkebøffer, tager jeg altid lidt fars fra, som steges og fryses i bøtter udelukkende til pizza-formål


Desuden havde jeg en rest "salat" tilbage fra tidligere på ugen... den blev "skilt ad" og alt undtagen hjertesalt røg på pizzaen...


Og så kan jeg ikke sige det tit nok... afslut med rigeligt ost og cocktail-blomster :-D



Den opmærksomme læsere sidder måske på dette tidspunkt og gnækker over hjertesalaten, jeg tog fra... men du kan godt tørre det fjogede grin af fjæset, for den endte ikke som madspild :-D Den blev serveret til på pizzaen, sammen med en let dressing... ha ha så let der ikke høre opskrift til :-D Det er absolut ikke sidste gang, jeg serverer pizza med hjertesalat på toppen... det var faktisk ikke så dårligt endda.


Pizza er helt sikkert en af de største reste-slugere hos os... dejligt at føle sig "syndig", uden det behøver koste en mindre formue hos pizzamanden :-D Min pizza var jo nærmest gratis!!

Og skulle der nu blive noget tilbage... kan den dagen efter genopvarmes og blive næsten lige så lækker, som den nylavede :-D


torsdag den 27. august 2015

"Stop Spild Af Squash" - del med forbipasserende





8 kg squash + det løse... det er en større mundfuld end jeg kan har lyst til tygge mig igennem. Jeg er vild med dem... ingen tvivl om det, meeeen... ikke så vild :-D

Jeg startede med at lægge 3 stk. (omkring 6 kg) sirligt an på et lille bord udenfor havelågen... og der gik ikke en halv time, før de var blevet hapset af en enkelt forbipasserende. Dog blev jeg lidt irriteret, for hvordan kan en enkelt person være interesseret i en så stor mængde squash?? Jeg mener... der skal jo kun 2-300g til at bage lækre squash-brud??


Men lad nu det ligge... jeg slap af med squashene :-D Håber vedkommende får dem brugt på behørigvis... ellers er det lidt ærgerligt.


mandag den 24. august 2015

Menuen i uge 34 - 2015

Vi fortsætter med at tømme fryser... og fråde i grønsager og rester :-D Det er billigt!!

Mandag: Kyllinghjerter fra fryseren... langtidsstegte med løg og en klat hvidløgs friskost som smagsgiver. Serveret med "salat" fra lørdag... spædet gevaldigt op med rå squash. Og selvfølgelig en ordentlig portion squash-ziki fra søndag

Tirsdag: Saftig hakkebøf med hele svineriet

Onsdag: Stop Spild Af Mad-pizza i stor stil. Dato-bund, stegt oksekød, cocktailpølser og revet ost fra fryseren. Stegt bacon, tomat sauce, squash, løg og ananas fra køl. Men ikke nok med det... eventuelle rester kan genopvarmes, uden bunden bliver slatten :-D

Torsdag: Squash-deller serveret med bagte gønsager

Fredag: Vi kom alt for sent til at grille i kolonihaven... så det blev til nakkekotelet og brød med løg, tomat og ost

Lørdag: Engelsk bøf, tomat-brød som fredag, grill-majs og portobello svampe med fyld af bacon, løg og rigeligt ost. :-D Ja... vi er vilde med smeltet ost

Søndag: "Tøm køleskabet"-tærte

Så er vi klar til en ny uge. En uge hvor bønner og squash kommer til at spille hovedrollerne... kartofler og løg birollerne :-D


mandag den 17. august 2015

Når grønsagerne har deres eget liv...


Kan det godt svare sig, at afsættet et par timer en søndag formiddag til at omdanne dem til noget spiseligt til senere på året, men der skal arbejdes hårdt, når planterne bliver med med at spytte guldklumper ud :-D Hvad gætter du iøvrigt på, at min "lille" squash vejer?? Vinderen får et stående applaus fra mig :-D

Nå men som sagt, så gjort...

Jeg fik bagt lækre squash brud til fryseren

Lavet pizza/tomat sauce... når først det er blended, er der ingen der aner uråd :-D

Og squash-ziki til aftensmaden... det gør du selvfølgelig på samme måde, som den med agurk...

Den bløde "indmad" røg i fryseren til suppe senere på året... mens jeg i øjeblikket bruger den hårde del rå, i salater.

Tips til hvordan jeg får gjort kål på de mange squash?? Jeg har revet og snittet... så der er nok til flere squash-brød senere. "Indmaden" er gemt til suppe... men jeg kunne seriøst godt bruge mange flere forslag :-D


Menuen i 33 - 2015

Øhhh (og her skulle der så have været en rødmende smiley) Jeg skrev i sidste uge, at den nye madplan var lagt og at det kørte for mig... det er vist desværre blevet en "oplysning" med modifikationer, for det gør det nemlig ikke. Men noget har vi dog fået at spise...

Mandag: Stod den på rugbrødder igen

Tirsdag: Byens bedste grill-kylling... en enkelt opringning væk

Onsdag: B havde fødselsdag... og ville have boller i karry på bordet. Det fik han... lavet på den nemme måde, serveret med jasmin ris og grønsager fra kolonihaven

Torsdag: Øko-æg, rejer og altan radisser. Dato-laks i ruller m. øko-citron

Fredag: Børnefødselsdag med hjemmebagter boller og rabarber kage. Her var der kun "plads" til en enkelt toast, som natmad

Lørdag: Hawaii kotelet med båd-kartofler og nye bønner fra haven

Søndag: Kødboller og ris med make-over fra onsdag. Squash-ziki og nem salat med rester af bønner fra lørdag

Trods en lidt dårlig start, lykkedes det os, at lave varm mad 3 gange på en uge. Som sådan... ok, bortset fra, det ikke hjælper meget på mit bugnende forråd af friske grønsager :-/ Det giver så godt i kolonihaven i år, at jeg stærkt overvejer at blive vegetar... fniiiis... NOT!!!


torsdag den 13. august 2015

Klat eller regnskov... du bestemmer


Hver gang vi skal have ris... kommer spørgsmålet: "Klat eller regnskov??" For Jer der ikke bor i/kender noget til Randers, virker det måske som et åndet spørgsmål, men regnskoven tager sig nu pænere ud end klatten... :-D


Mad handler i den grad også om præsentation... og mon ikke vi alle har nogen fif til anretninger, vi altid bruger?? For mit vedkommende nyder jeg maden mere, hvis tallerkenen ser ordentlig ud :-D


tirsdag den 11. august 2015

Kolesterol-bomben jeg ikke selv vil spise


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg sluger billeder af smukke kager råt :-D Jeg har bare aldrig gjort så meget i den disciplin selv. Uigennemskuelige opskrifter og fremgangsmåder... + håndarbejde med indbygget perfektion, så får jeg i den grad præstations angst :-D Desuden vil jeg egentlig hellere have en frisksmurt ostemad.

Dog forbarmede jeg mig over B... og jeg havde virkelig nærlæst lektien ca. 1000'ende gange. Handlet ind med store armbevægelser og slet ikke studset over, hvor klamt 750g SMØR lyder... tro mig, bare "lugten" af smør på nuværende tidspunkt, giver mig kvalme.


Selvom kagen ikke lige er mig stik mig en franner med mugost, var den sjov at prøve kræfter med... og jeg skal helt sikkert prøve igen på min måde, for (f)lagkage er kommet for at bliver, dog i en mindre fimset udgave. Når der står rød pastafarve... betyder det ikke rød frugtfarve. Ha Ha....


Afslutningsvis skal det siges, at B var begejstret... og det er nok for mig :-D

Og hvad har alt det her, så lige at gøre med Stop Spild Af Mad ?? Det skal jeg sige dig... i opskriften stod der nemlig, at kagen der skæres fra, skal kasséres... og selvfølgelig skal den ikke det. Den skal da i fryseren... og bruges til trøffelkugler. Husk det nu!!! :-D


mandag den 10. august 2015

Menuen i uge 32 - 2015

Det har virkeligt stået lidt sløjt til med madplaner og fryser-tjek de sidste mange uger... hvilket resulterede i en fryser med et bjerg af overraskelser. Det betyder, vi nu har "indkøbs-stop" i en periode, til lageret er kommet i bund. Desuden... vælter grønsagerne op af jorden i kolonihaven - luksusproblem... jeg ved det, men for det giver mening med galskaben, er vi begyndt at glæde familie og venner, så intet går til spilde :-D Tro mig... frisk opgravede kartofler og squash hitter.

Mandag: Reste-gratin med kylling, kartofler og grønsager

Tirsdag: En af de utallige bøtter med supper og fuccacia

Onsdag: En af poserne med grill-medister, løgsovs, nye kartofler og salat

Torsdag: Frisk-fanget skrubbe med båd-kartofler og alt godt fra haven

Fredag: Efter en 11-timers vagt forkælede B mig til ug :-D En rejemad kærligt drysset med bacon. Og til dessert... vaniljeis, rødt flødeskum og mokka-creme. Åhrr mand!! :-D

Lørdag: Langtidsstegt kamsteg, løvstikke-kogte kartofler, nye bønner og sovs

Søndag: Vi sluttede ugen med rugbrødder. Ingen af os gad lave mad... og "pålægs-rester" var der nok af i køleskabet :-D

Den nye madplan er lagt og fryser-sedlen ajourført... så nu kører det for mig igen.