lørdag den 18. juli 2015

Sommerens bedste dessert - med 4 ingredienser




Vores favorit dessert er efterhånden ved at have nogen år på bagen... har du først prøvet den, er jeg ret sikker på, du bliver afhængig, vel og mærket hvis du er til basilikum og jordbær :-D



Alle husker sikkert mor eller bedstemor strø friske jordbær med sukker... og man så skulle vente i evigheder, før bærene kom på bordet?? Jeg gør ialtfald :-D Men har du prøvet at blende frisk basilikum med sukker og strø over?? Hvis ikke... så er du gået glip af noget.

Bærene skal trække minimum et par timer på køl, hvorefter de tages ud, så de får stuetemperatur. Serveres med koldt letpisket flødeskum naturel... eller evt. med en anelse vanilje. Åhhrrhh Mand!!


tirsdag den 14. juli 2015

Julesmåkager - dagens dato-fund


Julesmåkager tilsat chokolade... i juli??


Det er faktisk ikke så få steder, jeg er stødt på de røde "pulver-julesmåkager-pakker", som man nu kan få til omkring en 5'er på grund af datoen. Tilsat lidt ekstra... f.eks. chokolade eller nødder, er det en okay småkage. Som vanlig... ha ha... fulgte jeg ikke "opskriften", som siger, dejen skal i fryseren og derefter skæres i skiver... den kan sagtens bruges med det samme.

Note: Der skal slet ikke herske tvivl om, at hjemmebagte småkager fra bunden, altid er de bedste. Men i en snæver vending... kan "pulver"-småkagerne sagtens gå... og så dufter det lidt af hjemmebag :-D


lørdag den 11. juli 2015

Den lille nemme - skønne vinger


Der er mange ting, jeg ikke kunne finde på at købe forarbejdede... hot-wings er en af dem. Selvfølgelig er jeg fuld af løgn, hvis jeg påstår, jeg aldrig har købt dem... men de dage er jeg altså kommet over. Hvis man lige læser på posen (kig her), kan man undre sig over, alle de ingredienser der er i hot wings. Desuden... i min verden er de for dyre og alt for stærke.

Som du sikkert allerede ved, købe jeg ofte hele kyllinger for så at partere dem. Når det sker, lægger jeg kyllingvingerne for sig selv i fryseren... og når der er nok til 2 personer, så får vi "hot" wings :-D

Jeg deler vingerne i to og marinerer dem herefter i en marinade af ketchup, sennep, honning og soja.
Forholdet det må du selv smage dig frem til... nogen vil have det stærkt, andre sødt og nogen salt.
Vingerne lægges i marinaden og får lov at stå tildækket på køkkenbordet i en time... vend dem jævnligt.
Sættes i en 200 grader varm ovn i 30-35 minutter.




fredag den 10. juli 2015

Økologisk tofu - dagens fund


Nej... altså ikke som i dato-fund. Jeg blev noget overrasket over, hvor længe tofu kan holde sig, men til den pris, blev jeg nød til at afprøve det. Håbede dybt det ikke ville ende, som mit eksperiment med falafler... for det var sandelig ikke noget at råbe hurra for :-/


I kurven røg tofu'en... mens jeg kunne fornemme B's prikkende øjne i min nakke. "Hvad fanden vil hun med det??" Og så var det ellers bare hjem og søge på nettet, for jeg havde absolut intet formål med klodsen.


Hm... hold op alle de muligheder!! Jeg valgte at lægge min klods under pres i 1½ time, for herefter at marinere den i endnu 1 time... ja ja jeg skulle nok have gået i gang dagen før, jeg skulle bruge den, så den havde taget endnu mere smag af marinaden, men sådan blev det så ikke :-D


Til marinaden brugte jeg 4 ingredienser... faktisk er det den samme marinade, jeg bruger, når vi griller, men det er en helt anden sag.

1 tsk. stærk sennep
1 tsk. ketchup
1 tsk. soja
2 tsk. honning

Det hele blandes godt sammen og hældes i en frysepose sammen med tofu'en, som er skåret i mindre klodser. De fleste steder står der, det er godt af marinere tofu'en i et døgns tid, men det fik min som sagt ikke lov til. Tofu'en steges sprød på en glohed pande, mens man jævnligt vender dem. Herefter røg de på fedtsugende papir, mens jeg blev færdig med resten af menuen.

Vandkastanjer, blegselleri og rød snackpeber blev svitset på panden... hvorefter det fik kogt pasta i nakken og en anelse sød chilisauce... 10 sekunder før servering, røg tofu'en i.


B kiggede mistroisk på mig, inden han kastede sig over det, der viste sig at være en herlighed :-D Jeg kunne slet ikke skjule overraskelsen over, at det rent faktisk smagte dejligt, men igen længere tid i marinade, havde gjort oplevelsen endnu bedre faktisk en anelse af... kylling og samme konsistens omend en anelse mere tørt.

Det var helt vildt sjovt, at gå ombord i en for mig... ukendt ingrediens og til prisen gjorde det knap så meget, hvis det var uspiseligt... ha ha. Yep... dårlig Stop Spild Af Mad attitude lige på det område :-D

Har du opskrifter med tofu, er jeg helt sikkert interesseret??

torsdag den 9. juli 2015

Mini burgerboller - eller sliders


Sidst jeg lavede mini burgerboller, gik jeg efter en opskrift... men med bagelyst og et halvtomt køleskab måtte jeg improvisere. Nogen gange går det godt... andre gange knap så godt :-D

Det jeg havde at gøre godt med var:
3 dl dato mælk
1 pakke gær, som virkelig sang højt på sidste vers
450-500 g mel
80 g smeltet smør
2 spsk. pesto, der skulle bruges
1 spsk. sukker
1½ tsk. salt

Til pensling:
Kold morgenkaffe
... og et drys salt

Lun mælken og opløs gæren heri
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt til dejen er glat og ensartet
Lad dejen hvile ca. 10 minutter
Så skal bollerne formes...
Rul dejen ud til en lang pølse... og skær den i skiver på størrelse med en valnød
Form bollerne... en i hver hånd selvfølgelig og læg dem på en bageplade
Giv dem alle et let tryk og lad dem hæve i 20 minutter
Pensel med kold kaffe og kværn groft salt over... eller drys med sesam og rids dem let på toppen
Forvarm ovnen til 220 grader og bag bollerne i 8-10 minutter
Der bliver ca. 25 boller!!


Som sagt... nogen gange går det godt :-D Og det gjorde det denne gang. Bollerne blev dejlig bløde og smagen... tja lad mig sige, at pesto gjorde noget rigtig godt for bollerne.



Madpakkerne blev smurt og B kunne glad tage på arbejde sammen med en god ven. Ja, du læste rigtigt, han kan ikke holde fri, kunderne vil stadig have pudset vinduer, selvom det står ned i lårfede stråler og "konen" har ferie.

onsdag den 8. juli 2015

Tips: Redskabet du ikke kan leve uden


Går du sådan virkelig ind for Stop Spild Af Mad, er dejskraberen et redskab, der bare skal være mellem dit køkkengrej.

Det virker måske, som ubetydeligt lidt, der går til spilde, hvis du f.eks. har lavet en dressing... men prøv at brug en dejskraber, efter du har skrabt dressingen ud med en ske... det er ikke så lidt, du får "ekstra" oveni hatten :-D

Har du et "Stop Spild Af Mad"-redskab, du ikke kan leve uden??


torsdag den 2. juli 2015

Suppe med røg-smag og dagens dato-fund


Laaaaangt om længe... endelig har jeg ferie .. iiihhh guder hvor er det tiltrængt :-D Der har været lidt stille på bloggen i juni måned... og jeg kan ikke forstille mig, at juli bliver meget bedre, men det gælder nok i hele blog-verdenen, mon ikke??

Nå men... vi står for at skal ud af døren, hvilket jeg slet ikke havde taget højde for med hensyn til indkøb, så køleskabet var igen fyldt med småting og masser af grønt. Uppss!! De friske grønsager får mor og far, mens jeg selv gjorde kål på resterne på den nemmeste måde... suppe :-D

Suppe med røg-smag
1 spsk. olie
1 grofthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
3 gulerødder i tern... som lige havde fået kunstig åndedræt
Vand så det dækker
100 g stegte bacontern
En ½ økologisk rygeost der nærmede sig datoen
1½-2 dl løgsovs... både noget og ingenting
5 kogte kartofler i mundrette stykker
Smages til med salt, peber og røget paprika

Begge slags løg steges i olien til de er bløde og glasklare
Tilsæt gulerødderne og svits med i et par minutter
Hæld vand på, så det lige dækker og lad suppen komme i kog
Skru ned for blusset og tilsæt sovsen... den var med til at jævne suppen, så jeg for en gangs skyld ikke skulle have gang i stavblenderen... hæ hæ
Rygeosten var et sats... og jeg var mildest talt grædefærdig over udseendet af suppen, der til start virkede som en grynet balje ?? Men da den først var ordentligt smeltet, kunne jeg ånde lettet op :-D
Tilsæt kartofler og bacon... evt. mere vand hvis suppen er for tyk
Smag til med salt, peber og røget paprika :-D
Hold nu op... hvor gør "røg" meget godt for mad... og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bruger rygeost i suppe


Som tilbehør... fuccacia, der var dagens dato-fund :-D Nu er vi garderet for et stykke tid, for der røg også et par ruller i fryseren. I'm looooving it!!


Til "dessert"... friskestegte hånd-fiskefrikadeller fra naboen, som stod og kokkererede på altanen. Nøjjj de var gode :-D