tirsdag den 28. april 2015

Majs-kylling - Dagens dato-fund


Kylling i lange baner :-D En hel kylling 1400g + 800g kyllingoverlår til 30,- under prisen.

Overlårene røg i fryseren til en anden god gang.

Kyllingen blev stegt hel... godt proppet med de sørgelige rester af persille fra fryseren.


Desuden spiste vi af resterne i to dage... en dag med wraps og en dag med favorit reste-kylling retten. Skroget... det røg selvfølgelig i fryseren til de andre skrog... måske jeg snart skulle koge suppe??

søndag den 26. april 2015

Vidste du at...

... "skraldning" ikke er ulovligt?? Vel og mærket hvis, "Containeren står frit tilgængelig, fx i en åben gård, så er det lovligt at tage af indholdet. Det er dog ulovligt at trænge ind på privat grund, fx ved at kravle over et stakit eller gennem et hegn. Dette fører ikke til en bøde, men højest en henstilling om at forlade grunden".

Hvad vil det sige at "skralde"?? At "skralde" er at finde mad og lignende, som andre har kasseret. Og når man tænker på alt det mad, der bliver smidt ud (læs her), som udmærket kunne være spist, så forstår jeg godt, at flere og flere dykker i containerne.

Når artikler som denne: Anita "skralder" kasseret mad for 50.000-60.000 kr. om måneden, dukker op, bliver jeg naturligvis både nysgerrig og forarget på samme tid. Forarget... ikke over "skralderen", men over at det virkelig kan lade sig gøre. Nysgerrig... kan det virkelig være sandt??

Prøves... det skulle det!! Men... jeg må nok tilstå, at oplevelsen var alt for grænseoverskridende til, at jeg nogensinde bliver "super skralder". I en lille by... flere kilometer udenfor min egen, sæt der skulle komme nogen, jeg kender, blev en tilgængelig baggård med ikke mindre en 3 uaflåste containere spottet.

Iført lyserøde gummihandsker, usynlige solbriller og en halspulsåre på overarbejde... sneg vi os ind i baggården, mens tonerne fra "Røvervisen" - Folk og røvere i Kardemomme by larmede mere og mere :-D Hold nu op... hvor var jeg bange for at blive opdaget og smidt på bålet.

Jeg kunne seriøst ikke få mig selv til at springe op i containerne... så selvfølgelig blev udbyttet også derefter... 3 pakker rugbrød og en pakke med 4 økologiske Pink Lady æbler.


Det tog ikke 5 minutter... men var cirka ligeså angst-fremkaldende, som en mundtlig eksamen, der snildt kan vare 20-30 minutter. Klart et kick af format... men tror, jeg overlader "skraldning" til alle I andre med nerver af stål... det var alligevel en tand for spændende til mig :-D



lørdag den 25. april 2015

Røget laks - Dagens dato-fund

Røget laks 20% under prisen... for 400 g regulære skiver (altså 2 pakker).



Den ene pakke endte i to skønne burgere med asparges, dild-dressing og snackpeber + at der også var nok til rødspætte-ruller med røget laks.

Den anden pakke røg i fryseren og skal bruges til min absolutte favorit forret først på måneden :-D


Vidste du at...

... hvert år smider danske købmænd og supermarkeder over 150.000 ton mad ud?? Billedligt talt svar det til 1,2 milioner fyldte indkøbsvogne om året... oven i det kommer 12.000 ton om året fra specialforretninger som slagtere, fiskehandlere og grønthandlere?? Og så har jeg ikke engang nævnt  hoteller, restauranter, institutioner og storkøkkener. Men vi forbrugere "er også godt med" 260.000 ton bliver det til... ialt 700.000 ton mad om året, som vel og mærket kunne være spist. (Ca. 5,5 millioner fyldte indkøbsvogne... ??)

Det er sindsygt svimlende tal... og fuldstændig grotesk, når man tænker på, at maden kunne være spist og at der rent faktisk i Danmark sidder mennesker, der ikke kan få det til at løbe rundt og lever på sultegrænsen.

Heldigvis er flere fødevareforretninger begyndt at tage ansvar... og har indført madspilds-politik. Et af punkterne er blandt andet, at sætte priserne ned på varer, der nærmer sig sidste salgsdato... noget jeg benytter mig af, når det er muligt. Se evt. her.

Resturanter har indført goodie-bags... super godt initiativ. Nu kan man tage den lækre mad med hjem, helt legalt som er købt og betalt. Desværre oplever jeg stadig alt for tit, at folk syntes, det er for pinligt??

Vi forbrugere kan også godt tillade os, at klappe os selv på skulderen og smile. De seneste år er vores madspild faldet med 25%. Endelig er det gået op for mange, at rester kan spises... og at det samtidig er rigtig godt for økonomien. Mangler du inspiration, vil jeg forslå at du tager en rundfart her på bloggen... men også mange andre (mad)blogs, har madspild som etikette.

Jeg må endnu engang bøje mig i støvet for Selina Juul... stifteren af organisationen Stop Spild Af Mad. Med hende i forgrunden er der kommet meget mere fokus på madspild... ikke bare i Danmark med på verdensplan.



tirsdag den 21. april 2015

Skraldning - hvad mener du??

Du havde nok en fornemmelse af, at "skraldning" på et eller andet tidspunkt ville komme på bloggen... og det er så nu. Jeg vil rigtig gerne høre din mening... og samtidig løfte sløret for, at jeg har været på min jomfru-tur... hurtig ind... og ud, men den "oplevelse" fortæller jeg om senere :-D

Smid en kommentar... og lad os få gang i en debat.




Carpaccio og fuccacia - Dagens dato-fund


Der er seriøst gået sport i af finde gode datovarer... og der er mange at vælge mellem, hvis man kigger sig for. Alt alt for sjældent får vi forret... så da jeg faldt over en pakke carpaccio til en 10'er under prisen, røg den i kurven.


Det samme gjorde to ruller fuccacia fra køl. Rullerne var godt nok sat helt ned til en 5'er, men var lige nøjagtig røget på datoen. Jeg syntes, det var pænt billigt... men B skulle lige prøve :-D Og sørme om vi ikke fik begge to gratis... ha ha skulle havde taget den sidst i køleboksen :-D

søndag den 19. april 2015

Skinke med grøn peber - Dagens dato-fund


Dagens fund til en 1/3 af normal prisen var skinke fra "Den grønne slagter". Pålæg kan vi altid bruge... og jeg skal da lige love for, at den skinke er smagfuld. Til orientering... indlægget er ikke sponsoreret.


Hvordan endte den så sine dage? Næsten som altid... i hjemmelavede sandwich. :-D





lørdag den 18. april 2015

Vidste du at...


... i Lidl kan du få Bake Off til halv pris 2 timer for lukketid?? Jeg gjorde ikke, før jeg tilfældigvis læste det på en mælkekarton. Om du så er til Bake Off eller ej... er noget du vælger, men jeg syntes, det er et godt tiltag, fremfor at smide store mængder brød ud, der ikke fejler noget.

Info om Lidls indsats mod madspild:
  • Med ’Forlæng dit tilbud’ fristes Lidls kunder ikke til at købe ekstra af et godt tilbud, som de måske ikke når at få brugt, mens varen er frisk. I stedet har kunden mulighed for at købe tilbuddet igen ugen efter til samme skarpe pris.
  • Varer med kort holdbarhed nedsættes med op til 40 procent rabat i tilpas god tid, så kunden stadig kan nå at få glæde af dem derhjemme. De nedsatte varer markeres med rabatmærker og samles i afmærkede områder i butikken.
  • Frisk bake-off brød sælges til halv pris de sidste to timer før lukketid. 
  • Udvalgt frugt og grønt sælges til kilopris i stedet for stykpris.
  • Udelukkende enkeltstykstilbud på alle friskvarer med kortere holdbarhed.
  • Varebestillinger vurderes fra dag til dag, så det tilpasses kundernes efterspørgsel.
  • Gratis brochure med gode råd og inspiration til at minimere madspild i hjemmet.

Note: Selvom jeg "reklamerer" for Lidl... er indlægget ikke sponsoreret.


fredag den 17. april 2015

Gul broccoli-suppe - lavet på stokken


Det er ikke første gang, jeg har lavet suppe af broccoli-stokken (se evt. her)... men det er første gang, hvor jeg har haft et par stokke liggende i fryseren, som ikke på nogen måde, har været tilberedt. De bliver godt nok en anelse bløde, vandede og "glas-klare", men det betyder absolut intet, når de skal bruges i en blended suppe sikkert også det eneste, de kan bruges til. Skal broccolien bruges til andre formål, skal den blancheres, før den kommes i fryseren.

Gul broccoli-suppe til 2-3 personer:
2 broccoli-stokke skåret i mindre stykker
1 stort hakket løg
3 kartofler i store tern
2  spsk. olie fra feta-glasset
Vand
1-2 dl fløde
Salt og peber

Svits løget i olien til de er klare og bløde
Tilsæt kartoffel-tern og svits med under omrøring i 5 minutter
Ved broccoli-stokkene i og hæld vand på, så det knapt dækker
(Tilsæt evt. en bouillonterning, hvis du er til det)
Lad grønsagerne + kartofler simre i 30 minutter
Tag lidt af væden fra (2-3 dl) og blend suppen
Tilsæt fløde... og evt. noget af væden for en tyndere konsistens, lad suppen koge op og smag til med salt og peber
I øjeblikket bruger vi rigtig meget røget paprika... det smager forrygende i suppen


Egentlig utroligt at rigtig mange blot smider stokken ud, den vejer jo mere end buketterne og smager iøvrigt faktisk også bedre. Her kan man virkelig snakke om "Stop Spild Af Mad"

tirsdag den 14. april 2015

Tips: Frosne fisk


Når vi handler fisk... går vi altid i selvsving. Roterende hoveder, pegefingre i alle retninger... ender altid med en overdreven stor pose blandet fisk. Men... når vi nu har Djurslands bedste og billigste Fiskebutik, så går det nok :-D

Min lettere paranoide indgangsvinkel til fisk er... at de skal en tur forbi fryseren, før jeg kan tilberede og spise dem, så mig behøver du ikke invitere på sushi eller for den sags skyld Leo... ha ha ha... øj hvor er jeg sjov.

Mager fisk har en holdbarhed på 3 til 6 måneder.
Fed fisk kan holde sig 1 til 2 måneder.

Det ved vi sikkert alle... hvis tiden nærmer sig på mine fisk, tager jeg "resterne" op af fryseren... og det må gerne være forskellige fisk, kører dem i minihakkeren og laver en fiskefrikadelle-fars. 100% de skal nok blive spist... og så er der måske endda nogen i overskud til madpakkerne.

Spild af fisk?? Nej vel?? :-D

mandag den 13. april 2015

Øko-medister - Dagens dato-fund


Vi kan virkelig godt lide medister hos os... og jeg tror ikke, der er en, vi ikke har prøvet. Nogen helt klart bedre end andre. Det handler om, at finde god kvalitet og smag, unødvendig bemærkning... og sørme om ikke vi faldt over en øko-medister til næsten ½ pris pga. datoen.

Medisteren blev svøbt i bacon og smidt i ovnen, sammen med nye udenlandske kartofler.




søndag den 12. april 2015

Mini-flødeboller på saltet kiksebund


Madspild?? Umuligt tænker du nok... og du har fuldstændig ret, men min søde kollega havde haft gang i Mette Blomsterberg's flødeboller og havde en god portion guf i overskud... den fik jeg :-D (Ellers var den sikkert ikke blevet brugt)


Planen var... at jeg ville have lavet en form for kransekage-bund, men... jeg havde ingen æg. Hmprff :-/!!! Og jeg gad ikke gå efter dem. I stedet havde jeg en bøtte med små salte kiks... lidt a'la Tuc-kiks... dem valgte jeg at bruge. Husk: Mini er nuttet... men virkelig besværligt :-D


Guffet sprøjtede jeg i en pæn højde på kiksene... og var vildt stolt af mig selv, selvom rigtig mange af de første blev pænt skæve. Det gik vildt godt... så jeg tænkte slet ikke på den tid, det ville tage, når de skulle overtrækkes med chokolade. Ca. 60 nuttede mini-flødeboller på saltet kiksebund.


Chokoladen blev smeltet over vandbad... øhhh og det der med temperering, har jeg ikke en dyt forstand på, så når det er smeltet, så er det smeltet :-D Først prøvede jeg at dyppe flødebollerne i chokolade... men så faldt guffen ned i skålen. Bagefter forsøgte jeg at betrække dem med en ske... det virkede heller ikke... men da jeg penslede dem... så kørte det, selvom det tog en krig :-D

Hvis du ikke er til de salte kiks... som ellers smager forrygende sammen med alt det søde, kan du sagtens bruge kiks a'la Marie kiks. Du kan opbevare flødebollerne i fryseren, uden de tager skade. De skal blot op 10 minutter før servering, da guffen ellers er en anelse sej. Tag endelig kun det antal op, du vil bruge... ellers forsvinder de som dug for solen... tro mig :-D

lørdag den 11. april 2015

Tips: Hjælp til virkelig slatten blegselleri


Da B og jeg igår stod med hovederne i køleskabet... kunne jeg ikke skjule den slatne blegselleri, jeg havde glemt alt om. Uuuppss!!! Og han... mildest talt rullede sig rundt på gulvet i latterkrampe, da jeg hårdnakket påstod, at den kunne jeg da sagtens vække til live. 

Billederne ovenover er taget med 45 minutters mellemrum... så jeg kan hermed dokumenterer, at jeg uden tvivl vandt væddemålet :-D

Som med de fleste andre halvdøde grønsager... skal der kun et ophold i vand til, at få dem til at strutte af velvære = god økonomi og mindre madspild.

onsdag den 8. april 2015

Pastaretten - med det kedelige udseende


Søndag middag flår jeg døren op til køleskabet... det eneste der står i hovedet på mig er biksemad... men det er fanme ikke nemt at lave god gammeldags biksemad uden kartofler :-0 Egentlig er jeg ikke meget til pasta, men selvfølgelig forbarmer jeg mig ind imellem :-D Og hvis retten samtidig er en "tøm køleskabet på en pande" - en' af slagsen, så går det nok.

Du skal bruge til 2 personer:
Kogt pasta... ca. et par dl pr. mand
Stegt bacontern (100-150g)... og fedtet derfra
1 grofthakket løg
2 spsk. soltørrede tomater
1 presset fed hvidløg
1-2 spsk. ketchup
En god sjat fløde
- og hjemmerevet ost

Steg bacon og løg i en wokpande... baconen skal ikke være totalt sprød, dog heller ikke rå
Tilsæt soltørrede tomater og presset hvidløg... som hurtigt vendes rundt
I med den kogte pasta... vend med jævne mellemrum i 8-9 minutter. Pastaen skal være gennemvarm ikke knasende sprød
Tilsæt ketchup og en lille smule fløde (af gangen)... retten skal kun lige "coates" :-D (Vi snakker 1-2 spsk.)
Server retten rygende varm... med en god håndfuld revet ost på toppen.

Kedelig ser det ud... men smager skønt!!

søndag den 5. april 2015

Den sidste slat olie fra feta'en


Vidste du, at fetaost i olie har en længere holdbarhed end fetaost i saltlage - helt op til 1 måned??... hvis du selvfølgelig ikke har spist den inden :-D

Nå!! Men vidste du så også, at du sagtens kan bruge den overskydende olie i glasset?? Sikkert!! Skulle der alligevel sidde en enkelt og ligne et spørgsmålsteg... kan jeg nævne, at en enkelt spsk. i en grov salat gør underværker og faktisk mørner f.eks. kål en anelse.
Du kan også bruge den på bagte kartoffelbåde... eller grønsager i stedet for neutral olie.
Og... i bagværk som boller.

Kan du komme på flere??

lørdag den 4. april 2015

14,- for EN skagenlap!!

Lang-fredag havde vi en aftale med mine søde forældre. Vi skulle komme forbi med "rund'erer" (altså rundstykker for Jer ikke Jyder)... B og jeg altså vilde med skagenslapper... og ved lige hvor de kan købes. "Bake-off" ja ja, men de er gode.

Jeg kommer morgenglad ind på tanken... og bestiller 6 skagenslapper. "Er du helt sikker på, du ikke vil have 8??" Siger den søde pige. Jeg ligner sikkert et spørgsmålstegn og spørger efter forskellen.

8 rund'erer koster 35,-
Stk.-vis koster de 14,-

Hurtigt regnestykke 8 stk. 49,- sparet. Madspild eller ej... jeg er sgu' ikke idiot... men lettere hysterisk. Det er jo fuldstændig sindsygt. 

fredag den 3. april 2015

torsdag den 2. april 2015

Madspild - 1 kvartal


I 3 måneder har vi virkelig haft fokus på, hvad vi smider ud. Alt er blevet vejet... og vægten har sneget sig op på 6,3 kg. Ikke alverden... tænker du måske, men jeg er stadig overrasket over, hvor hurtigt det går. Jeg er da også godt klar over, at fokusen har sat sig præg og alle rester/slatter er blevet vendt en ekstra gang i hovedet. Kan det bruges?? Skal det i fryseren?? Lærerigt... ingen tvivl om det :-D En "oplevelse" alle burde prøve... om ikke andet, så bare for en måned. Tør du?? Og tør du dele??