tirsdag den 7. oktober 2014

Sovs - af bagte grønsager


Bagte grønsager står tit på menuen... og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg altid går i selvsving og laver til hele opgangen siger min kæreste. Dagen efter kan de godt se en anelse kedelige ud.


Så enten bruger jeg dem på en eller anden form for blended suppe... men mange ender også som smagsgiver/fylde til sovs. Pssst... sovs på en lidt sundere måde uden nogen opdager det :-D

Grønsagerne koger jeg op i en slat vand, hvorefter jeg blender dem og lader dem løbe gennem en sigte, så jeg er fri for evt. klumper i sovsen.

Derefter tilsætter jeg stegeskyen fra det stykke kød, jeg gerne vil have sovsen til at smage af... sky fra steg eller kylling er de bedste :-D Lader det koge sammen og vurderer om det skal jævnes eller ej... farven justerer jeg med kulør... og så skal der smages til med salt, peber og krydderier.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar