onsdag den 20. juni 2018

Dagens kødløse af rester



Jeg må nok tilstå, at vi sjældent springer kødet over… men er der stegte champignon i rigelige mængder til retten, kan det nemt undværes, man skal bare huske, de skal steges og ikke ”koges”.

I køleskabet fandt jeg:
½ bakke champignon
4-5 kogte kartofler
2 dl kogte grønsager (denne gang bønner og gulerod)
En sjat fløde
Og… lidt smør
Krydderierne bestemmer du selv

Skær champignon i skiver. Varm panden op og kom fedtstof på. Når fedtstoffet er bruset af kommes champignon på panden og steges i 5-7 min. Drys med en anelse salt.
Tips: Kom ikke for mange champignon på panden af gangen og lad være med at røre panden i nogle minutter, så undgår du, at champignon safter og dermed koger.
Tag dem af panden og læg på køkkenrulle
Steg derefter kartofler og grønsager… og tilsæt lidt fløde få minutter før retten skal serveres. Fløden skal koge ind… og lægge sig kærligt omkring kartofler og grønsager.
Server med de stegte champignons

1 kommentar: