søndag den 23. november 2014
Den nemme og billige med fløde-kysset spaghetti
Pasta er bare skønt på dage, hvor man ikke orker at bruge oceaner af tid i køkkenet. Det går hurtigt, det er nemt... og ikke mindst billigt. Desuden får man buk med en god del af små-resterne i grønsagskuffen.
Du kan bruge alle slags grønsager... men specielt syntes jeg, at hvidløg er et "must".
Kog spaghettien... eller den slags pasta, du nu syntes bedst om. Eller... har du noget liggende fra dagen før, bliver "retten" endnu hurtigere at lave.
Hak de valgte grønsager i små tern.
Start med at svitse hakket hvidløg i lidt olie... og tilsæt de øvrige grønsager lidt efter lidt... afhængig af, hvor grove de er. (De groveste først selvfølgelig)
Smid pastaen på panden og svits med, til den er gennemvarm.
Afslut med 1-2 spsk. fløde... som retten hurtigt vendes med og krydr med alt og peber.
Server rygende varm :-D
Du kan vælge at servere retten, som den er... eller med et godt stykke kød, kylling, eller måske forårsruller :-D
For en stærkere variant - klik her.
Etiketter:
Fløde,
Grønsager,
Nemt og billigt,
Pasta,
Tilbehør
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar