Det er da vist meget få, der ikke kan lide gulerødder. De ny optrukne er klart at foretrække, men ikke alle er så heldige, at det er en mulighed. Heldigvis koster de ikke spidsen af en jetjager, så også her kan alle være med :-D Udover gnave-gulerødder... der for mit vedkommende skal være i stave, kommer her nogen af mine forslag til brug at den "gule" rod :-D
Dip til gulerodsstave
Humus:
2 spsk. Citronsaft
2 stk. Hvidløg, fed
½ dl Majsolie
½ tsk. Salt
½ tsk. Koriander, stødt
½ tsk. Stødt spidskommen
400 g kikærter
Evt. lidt vand hvis humussen er for kompakt
Det hele blendes til en forholdsvis jævn masse og smages til med salt og ekstra krydderier
Verdens bedste gulerodssuppe
(Forret) 70 personer
(2 x 15 liters gryder)
Suppen:
6 kg groftrevne gulerødder
10-12 stk. grofthakkede løg
4 bundter blegselleri i skiver (med inderblade)
100g smør
½ glas karry
1½ pakke grønsags bouillonterninger
10 pakker Philadelphia original
12-14 liter vand
Smag til med ekstra salt
Til toppings man selv tilsætter ved bordet:
1 net finthakket rødløg
1 bundt fintsnittede porrer (også det grønne)
Evt. rejer eller ristede bacontern (men ikke nødvendigt)
Husk brød
Rengør, snit og hak grønsagerne til suppen dagen før.
Svits først karryen i smørret.
Tilsæt hakkede løg… de skal være bløde, men ikke brune.
På med blegsellerien… som skal have 10 minutter.
De revne gulerødder vendes i og der skrues helt ned for varmen.
Nu tilsættes flødeosten (behøver ikke nødvendigvis være Philadelphia… bare den er neutral)
Lad osten smelte langsomt i grønsagerne.
Når den er smeltet… hældes vand på og bouillonterninger.
Lad suppen koge i 5 minutter… så der stadig er bid i grønsagerne.
Smag til med salt.
De forskellig ting til toppingen, forberedes mens man laver suppen.
En rigtig lækker cremet suppe… den koster ikke alverden og ”sparer på kødet til hovedretten.
Trommehvirvel... suppen kan laves i forvejen og fryses .-D
Gulerodsboller
15 pænt store boller:
1 pakke gær
5 dl mælk
1 dl olie
2 æg (du skal bruge ca. et ½ æg til pensling)
125g revet gulerod
70g solsikkekerner
5 tsk. salt
1 spsk. sukker
... og det mel dejen kan tage
Mælken skal "håndlunes" sammen med olien, inden du opløser gæren deri.
Når gæren er opløst tilsættes de øvrige ingredienser og dejen røres til den er jævn og let klistret. Tilsæt endelig hellere lidt for lidt mel... end for meget, da bollerne ellers kan blive tunge og kedelige.
Lad dejen hæve under klæde i 30-40 minutter.
Form bollerne som du lyster... pensel med pisket æg og giv bollerne et par snit.
Lad igen bollerne hæve i 30 minutter, hvorefter de skal i en 200 grader forvarmet ovn (ikke varmluft) i 13-17 minutter.
Gulerodssalat
Revet gulerod
Ananas i tern... og en anelse lage
Rosiner
Og... en lille smule sukker
Ananasen kan også skiftes ud med revet æble, men så er det en god ide, at tilsætte citronsaft... ellers bliver salaten hurtig træls at se på.
Bagte grønsager
Ikke nok med at gulerødder smager godt... men de har også en flot farve... og så "smitter" de ikke af på de øvrige ingredienser (som f.eks. rødbede)
Listen er meget længere (den fortsætter senere), men har du en favorit opskrift, så smid den her, så jeg også kan få lidt inspiration :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar