lørdag den 22. november 2014
Kylling IV
Forleden da jeg kogte suppe på kylling skroget... var der sikkert en enkelt eller to, der tænkte: "Der er da stadig meget kød på det skrog". Og det kan jeg absolut kun være enig i.
Nej selvfølgelig smed jeg ikke bare kødet ud... det blev pillet fra og gemt til senere brug :-D
Det ser ikke ud af meget... men nok til 3 små portions kylling pier.
De er hurtige at forberede og kan laves af "ren" kylling, men da min mængde ikke var så stor... inviterede jeg et svin :-D Og rørte en ganske enkel frikadelle-fars.
Smør små portions-forme grundigt.
Fordel en skefuld fars i bunden.
Læg kyllingkød (altid tilberedt) på.
Dernæst fløde stuvet champignon... inden "kød-delen" afsluttes med endnu en klat frikadellefars.
Læg et låg af butterdej på... som du pensler med æg og prikker ganske let.
Stil i en 180 grader varm ovn i en lille time.
Inden serverig skal pierene hvile i ca. 10 minutter, så de sætter sig og nemt kan "graves" ud af formene.
Vi spiste kun en hver... så nu er der en tilbage til lørdagens brunch :-D
Du kan iøvrigt følge slagets gang under etiketten Kylling.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar