fredag den 13. marts 2015

Rester i godt selskab med æg


Æg kan binde selv de mest kedelige rester sammen... og det skal de få lov til ialtfald hos os.

Jeg havde lidt kogte kartofler, et ½ løg, slatten stegt bacon fra en familie hvidkålsroulette-"prøve", nogen stumper tomat, kogt hvidkål og lidt revet ost + selvfølgelig æg.

Alt undtagen ost og æg blev svitset af på en pande (start med bacon)
Ost og æg blev pisket sammen og tilsat friskkværnet peber (tilsæt ikke salt, hvis du bruger bacon)
Æggeblandingen fordeles over de øvrige ingredienser... samtidig med der skrues helt ned for varmen
Når alt er godt fordelt... dækkes æggeretten til med stanniol
Lad retten "hygge" sig i ca. 10 minutter, til æggene... brugte iøvrigt 2 stk... har sat sig

Utroligt lækkert... og nemt. Server evt. groft brød til :-D

2 kommentarer:

  1. Æg er altså en gudespise! Der jer jo nærmest ikke det, de ikke kan bruges til :o) Jeg gik i tidernes morgen på uni med en sød pige, som var allergisk overfor æg ... det må godt nok være træls! Vi spiser mange æg her i familien og især at gøre en kedelig frokost mere interessant :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tænk at være allergisk overfor æg!!! Det kan ikke være sjovt. På et godt frokostbord skal der være æg i en eller anden afskygning :-D

      Slet