Der er mange måder at tilberede majskolber på. Her kommer vores favorit.
Træk dækbladene tilbage og fjern skægget (det er de tynde tråde under bladene)
Buk bladene tilbage på plads og læg majskolberne i letsaltet iskoldt vand i 30-40 minutter.
Ryst så meget vand af kolberne som muligt og grill i 15-20 minutter. Vend jævnligt.
På denne måde er det dækbladene og ikke majsene, der bliver sorte.
Tips til servering:
Når kolberne skal smøres, er den nemmeste måde… at smøre den valgte kryddersmør på et stykke billigt toastbrød. Drej kolben rundt på brødet… og du undgår overforbrug af kryddersmør. Drys med groft salt.
Toastbrødet kan du bagefter smide kort tid på grillen og spise til.
Køb majsholdere som enten stikkes eller skrues i enderne på majsen. Det ser pænt ud og er nemmere at håndterer.
Hvordan tilbereder du majskolber??
Uhm - majskolber er tossegode! Jeg plejer blot at koge dem og spise dem som de er :-) Husbonden og junior får smør på
SvarSletHej Camilla
SletDu har fuldstændig ret... de er tossegode :-D
Udenfor grill-sæsonen koger jeg dem også... desværre er det dog sjældent, vi får dem udenfor sæsonen, her er jeg "slem" til bare at koge "frost-majs".
- Pia