mandag den 23. december 2013

Julemandens kugler


Kagerester!!! Jeg har dem ikke så tit, for jeg laver hellere muffins frem for bradepande kager... så kan jeg tage lige nøjagtig dem op af fryseren, jeg skal bruge.

Ikke desto mindre havde jeg ca. 800g chokoladekage med glasur liggende. Kæresten kan godt lide trøffelkugler, men jeg syntes nu, de skulle være en anelse "julede"... så det blev de :-D


De få ingredienser der skal bruges:

En kage-rest
Marmelade/syltetøj... i dette tilfælde appelsin marmelade
Appelsin essens... smag dig frem
Smeltet chokolade
Krymmel

Kagen findeles i en køkkenmaskine. Alt afhængig af hvor svampet kagen er tilsættes marmelade... det er ikke mange spiseskefulde der skal til, så vær forsigtig. Derefter smages dejen til med appelsin essens... pas igen på ikke at overdrive. Når dejen har den ønskede smag og tilpas fedtede konsistens... trilles den til små kugler. De skal ikke være større, end man kan have en hel i munden.


Skulle dejen mod forventning være blevet for fedtet, kan det reddes ved at tilsætte kakao. Iøvrigt bruger jeg også oftest kakao til lyse kage-rester.

Om dine kugler skal smage af appelsin, bestemmer du selvfølgelig selv. Men ellers findes der jo f.eks. også mandel og rom essens. Dyp kuglerne i smeltet chokolade og pynt med en anelse krymmel.


Du kan også helt skippe chokoladen... og "bare" trille kuglerne i krymmel eller kokosmel. Triller du i krymmel, skal du være opmærksom på, at kuglerne hurtigt kommer til at "svede"... så her ville jeg opbevare kuglerne i køleskabet uden krymmel, og først trille dem, når de skal bruges.

Kuglerne kan holde sig en uges tid... men kan med fordel også smides i fryseren til senere brug.

Hvordan ender dine kage-rester??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar