Jooo man må godt springe over, hvor gærdet er lavest ;-D Og det gør jeg, hvis jeg har noget at gøre godt med. Og det havde jeg forleden.
Jeg havde en ½ karton købe-suppe, løg, æble, gulerod, ris og ikke mindst en pakke medister.
Med medister er det såre simpelt at lave kødboller. Man trykker bare kødet ud af tarmen (ved det, lyder træls) og direkte ned i vand, der simre. Tilsæt evt. et løg for smags skyld. Når bollerne stiger til overfladen... er de klar til brug. Med garanti... de smatter aldrig sammen og falder til bunden.
Til karry sovsen brugte jeg finthakket løg og æble. Svitsede løg bløde, men stadig klare i en lille anelse olie. Æblet fik lige 1 minut med... inden jeg tilsatte suppen. For at få det hele suppen med... ryst den "tomme" karton med ½-1 dl vand og hæld i gryden.
Tilsæt kødbollerne og lad sovsen koge små 5 minutter. I mellemtiden har du selvfølgelig kogt ris tilsat en finthakket gulerod... eller andre grønsager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar