lørdag den 23. november 2013
Tomater i overflod
Jeg er den heldige ejer af en kolonihave... med det resultat, jeg får langt flere tomater, end jeg kan spise. Nogen forærer jeg dog væk... og andre ender i fryseren, efter de er skyllede. Med skræl på!! Hvorfor nu det, spørger du måske... de skal da flås.
Ja, det skal de nemlig... og det gøres nemmest, hvis de er frosne. Overøs dem med varmt vand, så slipper skindet, som når du smutter mandler. Når du har en stor portion, kan du nemt lave din egen tomatsovs... og opbevare den i fryseren. Har du ingen opskrift, kan du følge min, som du finder her.
Er din tomatplante fyldt med grønne tomater, når frosten sætter ind... så fortvivl ikke. De kan sagtens bruges. Nogen sværger til at eftermodne tomaterne, ved f.eks. at pakke dem i avispapir... jeg har dog aldrig haft held ved det... de smager simpelthen ikke særligt godt.
Jeg sylter mine grønne tomater... ikke den søde variant, men en spicy en af slagsen, som går godt til alt slags kød. Den opskrift kan du finde her.
Note: "Hvis man vil bruge de grønne tomater til at sylte, bør man ud fra et forsigtighedsprincip kun spise dem i meget begrænsede mængder, da de har et højt indhold af alfa-tomatin, som er giftigt"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar