onsdag den 27. maj 2015

Tærte med kylling, løg og masser af ost


Som jeg fortalte her, havde vi fundet en stor 1800 grams kylling, så der var rigelig af rester at tage af :-D Hvornår der sidst har været tærte på bordet, har jeg ingen erindring om... men det var en oplagt ting at lave, når der var masser af løg i skabet... og en købe-bund i fryseren (også dato-fund).


Tærte til 3 personer:
1 købe-bund... eller smæk selv en sammen
4 løg i skiver
Lidt rød snackpeber og gulerod i tern
Lidt smør
1-1½ forstegt kyllingbryst i tern
2 dl fløde
2 sammenpiskede æg
Ost i skiver... eller revet ost
Krydderier

Start med at forbage bunden i 5-6 minutter ved 200 grader
Skru varmen ned til 180 grader
I mellemtiden kommes smør, løg, gulerod og snackpeber på en pande... og får lov at stege til løgene er klare og bløde
Krydr med salt og peber
Fløden hældes på... og fyldet får lov at koge lidt ind, inden panden sættes til side, så fyldet afkøles
Pisk æg... og vend dem i fløde-massen sammen med kyllingtern
Hæld fyldet over tærtebunden
Så kommer vi til osten...


Her overdrev jeg så en anelse... hvilket betød osten flød ud og dækkede hele toppen, så jeg måtte hjælpe tærten med små lufthuller, så den kunne komme af med dampen :-D
Tærten skal bages i 30-35 minutter


Server evt. med en lækker salat.

3 kommentarer: