lørdag den 31. januar 2015

Kan man bage kartoffelmos i en papirform??


Øhhh nej... det kan man så ikke :-D Troede ellers mit lille påfund med at bage en rest kartoffelmos i en kvalitets muffinsform var brillant. Ialtfald var der i min hjerne opstået et billede af den smukkest kartoffel-"muffin" :-/

Jeg havde rørt mosen op med revet gulerod, lagt skivede kogte kartofler på toppen... og drysset med parmesan. Sådan røg de i ovnen.

Først hævede mosen sig rigtig flot... og jeg var sikker på, det ville lykkedes. Så begyndte den at bevæge sig... inden den sagde kaapoww og en en lind strøm af mos væltede ud over siderne :-D

Sikken omgang "grat-værk"... det tog sin tid at skrabe den skolhede mos af de nu helt bløde forme, men vi fik dog noget at spise, selvom mit forventede synsindtryk udeblev.



8 kommentarer:

  1. Hi hi - det har jeg også prøvet, og hos mig klistrede det fuldstændig fast til formen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha... så er jeg jo slet ikke alene :-D

      Slet
  2. Muhahahaha, så ved jeg at det skal IKKE afprøves :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er sandelig ikke nødvendigt, med mindre du keder dig :-D

      Slet
  3. Pia, hvor er det dog dejlig nemt, når man kan beskrive noget med ét ord, som f.eks. gratværk, mowværk eller brokkenski' - og straks blive forstået. Det tager væsentligt længere tid at forklare til dem, der ikke ved, hvad ordene dækker over! Heldigvis hører jeg til dem, der straks får et billede på nethinden.

    Jeg har aldrig prøvet, men kunne det tænkes, at der skulle have været en æggeblomme, lidt mere smør og en sjat piskefløde i massen - i konsistens minder en varm mos ellers ret meget om en muffindej.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Jeg tror egentlig ikke, jeg vil forsøge mig igen, selvom ideen sikkert er god nok :-D Det er vist godt nok for mig, bare at opvarme mosen i et fad... og så "grave" deri.

      Med hensyn til ord... hvis du vidste hvor mange gange jeg har måttet forklare hvad lys- eller mørksej er (på jobbet altså), ville du korse dig. Hvordan kan man forveksle det med STEG??

      - Pia

      Slet
  4. Ja, den med 'lys-/mørksej' kan nu heller ikke begribe, for almindelige fisk har da ikke noget med dialekter at gøre - de hedder det samme i hele landet. Mange unge ved kasserne ved heller ikke, hvad et rødkål er - det ligner jo slet ikke det, man kan købe på glas, siger de! Der er også problemer med at vide, hvad en porre eller visse andre grøntsager er. Det siger en hel del om, hvad de har fået at spise hjemme hos deres mor!
    Da jeg i 1989 i USA skulle være med til at handle i et stort supermarked til en længere sejltur, sagde jeg højt "De skulle smide 80% af varerne ud og så sende folk hjem og lære dem at lave mad!" Da vi kom tilbage til skibet, lød det "Elsebeth var nu ikke til megen hjælp, for hun anede ikke, hvad de forskellige ting var!" (Hvordan kunne den kvinde dog være SÅ uoplyst, fornemmede jeg! Men ofte fik jeg spørgsmålet "Hvordan lavede du den dejlige sovs?" For vi havde ikke købt pulversovse.)
    Elsebeth

    SvarSlet