onsdag den 28. januar 2015
Porretærte - den "gamle" fra gemmeren
Kan I mon huske, da jeg fablede om brug af porretoppen?? Sikkert ikke... men den har længe stået på min fryser-seddel... og i går skulle den bruges, så jeg udstyrrede B med ingredienser og opskrift. Hans første tærte :-D
Porretærte med bacon
1 pakke tærtedej
2 porrer (porretoppen fra fryseren)
200g bacontern
2 del fløde
2 æg
Friskkværnet peber
1 rød peber snack
100g cheddarost (hjemme-revet ost fra fryseren)
Prik og forbag bunden i 10 minutter ved 200 grader.
Rengør porrerne, snit dem i tynde skiver… og lad dem ligge i rigeligt iskoldt vand i 30 minutter, så snavs falder til bunden… dryp af i et dørslag.
Svits bacontern og tilsæt porrerne… som skal sauteres til de er bløde.
Hæld fløde ved. Og krydder med friskkværnet peber.
Lad det koge godt sammen og stil til afkøling i 5-10 minutter.
Pisk æggene sammen og rør dem i porrer blandingen.
Hæld blandingen i tærtebunden… pynt med rød peber snack… og drys med cheddarost.
Bag tærten ved 180 grader i 35 minutter.
Før servering… lad tærten sætte sig.
Server med salat.
B mestrede opgaven til fulde... sneg endda kogte kikærter i tærten som "surprice".
Etiketter:
Aftensmad,
Bacon,
Fløde,
Frokost,
Mine gamle opskrifter,
Ost,
Peberfrugt,
Porrer,
Æg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar