mandag den 19. januar 2015

Lidt mere om parnering


Her på matriklen er det B, der står for karbonaderne... og de smager perfekte. Dog stressede det mig i lang tid, den mængde æg og rasp, der altid endte i affaldsskakten efter panering. "Man kan jo også gemme raspen i en pose til næste gang" forslog B... men der sætter jeg nu grænsen, med tanke for hvilken koloni af bakterier, der så ville opstå.


Mit tip til at undgå spild af æg og rasp er: At gemme lidt af det hakkede kød... karbonader smager alligevel bedst, når de er nylavede og varme. Begge dele rører jeg så i kødet og laver en frikadellefars, som uden problemer kan steges med karbonaderne.

Jeg selv bruger oftest den gammeldags metode... den med meljævningen. Hvis der bliver noget i overskud her, bruger jeg jævningen til sovsen... men må nok tilstå, at raspen ryger ud. Her gælder det om, at være en smule fedtet med raspen... og tilføje lidt mere af gangen, hvis det er nødvendigt.

4 kommentarer:

  1. I mange år har jeg delt svine- og oksekød i firkanter og puttet dem i fryseren, så det lige er til at banke det rette antal ud til karbonader/hakkebøffer. Her i huset får vi kun én bøf/karbonade per mand, for vi er tossede med grøntsager og et par kartofler. Du har ret, opvarmede karbonader og koteletter fra dagen før smager helt forkert.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Vi er heller ikke de store kødspisere, men vil nødig undvære :-D

      Tippet med at dele kødet i frikadelle/bøf- firekanter, tager jeg til mig. Er det mon muligt, at panere karbonaderne inden de kommer i fryseren??

      - Pia

      Slet
  2. Jeg har ikke prøvet at fryse rå panerede karbonader. Væden fra de optøede karbonader vil trænge ud og sjaske raspen til - så det er nok ikke en god idé! Med årene blev jeg klogere og trykkede kødet fladt, så det fryser/tør hurtigere.
    I min barndom var der et helt forrygende champignon-år; man kunne fylde store tørvekurve på ingen tid. Da vi - for første gang i vores liv - fik flødestuvede champignon, sagde vores dejlige kommis til min mor "Anna, skal de tygges på de her champignoner!" Hun var verdensmester i at koge grøntsager - ikke noget blev kogt i smadder, men dén konsistens havde han aldrig stødt på før.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ha... ja champignoner er nogen sjove fætre, hvis man aldrig har prøvet dem før :-D

      Du har sikkert ret... jeg undlader at forsøge mig med at fryse panerede karbonader.

      - Pia

      Slet