lørdag den 20. december 2014

Skøn tomatsuppe - for svindlere


Selvfølgelig må man springe over, hvor gærdet er lavest :-D Spørgsmålet er så bare, om man kan slippe afsted med det... og fremtrylle et godt resultat, der kan narre selv den mest hårdnakkede færdigprodukt fornægter.

Hvis jeg nu sænker stemmen og hvisker, at jeg har et svagt punkt for Heinz tomatsuppe på dåse... bliver jeg måske bombarderet med kommentarer om E-nummerer, ketchup-smag og konsistens.
Men det skal dog ikke forhindre mig i, altid at have et par dåser stående i skabet til "hovsa"-dage... og har jeg så oveni købet købt dem for en femmer stykket, vil jublen ingen ende tage :-D Lidt små-justeringer hist og pist... og dåse-suppen er gangbar :-D

Da jeg i går kom monster-sulten hjem fra juleafslutning med gløgg og æbleskiver, noget fanden har opfundet i vrede, var køleskabet mildest talt gabende tomt. Lige bortset fra bacon, 2 spsk. krydret cremefraiche dressing og en knasende grov salat... bestående af: Hvidkål, gulerod, squash, løg, kapers og cornichoner. Du kan selvfølgelig bruge lige nøjagtig de grønsager, du har liggende.


Mens suppen kogte op... tørstegte jeg baconen sprød på en pande... og brugte selvfølgelig noget af fedtet til at svitse grønsagerne i. De må ikke tage farve... og heller ikke blive bløde.
Suppen smagte jeg til med cremefraiche dressingen og chili... efter grønsagerne var røget i gryden. Man kan evt. tilsætte vand, hvis konsistensen er for tyk.


Server suppen med den sprøde bacon på toppen... og brød. Jeg brugte 2 små dåser til 2 personer... og så blev der endda en lille slat tilbage, som jeg nok skal få brugt på et eller andet i løbet af et par dage :-D

Læs evt. her om en af de andre "købe-supper", jeg snyder med :-D

Note: Selvom jeg "reklamerer" for Heinz... er indlægget ikke sponsoreret.

4 kommentarer:

  1. Pssst den der dåse er osse fast inventar på min konserves hylde ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D så kan jeg jo sagtens komme uanmeldt forbi ved spisetid :-D

      Slet
    2. Du er altid hjertelig velkommen. Dog har jeg lige en aftale på førstkommende onsdag ;-)

      Slet
    3. Ha ha... det er helt i orden :-D

      Slet