mandag den 29. december 2014
Grønsager. Det skulle være så sundt.
Meeeen... næppe i denne "Stop Spild Af Mad"- udgave :-D
Gennem sommeren har jeg fyldt fryseren op med blandt andet bønner og persille. Jeg har desværre bare været alt for dårlig til at bruge af forrådet... det skal der laves om på nu.
Efter et kig i køleskabet... fandt jeg en 1/4 piske, der virkelig sang højt på sidste vers, så med bønnerne i baghovedet gik tankerne i retningen:"Stuvede bønner".
Det blev dog ændret til:"Stuvede grønsager"... bønnerne fik følgeskab af et par knap så sprøde gulerødder, trist hvidkål og en bøtte med kogte kartofler.
Bønnerne havde jeg jo allerede blancheret i sommers, så de blev bare skåret i mindre stykker. Gulerødder og hvidkål fik et opkog, inden de fik bønnerne i nakken... og de allerede kogte kartofler fik et brusebad i det kogende vand, da det skulle hældes fra (husk... gem kogevandet). Det tog virkelig ikke mange minutter.
Samtidig lavede jeg en opbagt sovs med fløden... hvor konsistensen blev justeret med kogevandet. Da bønnerne... jeg har... ikke er af den grønne slags, besluttede jeg, at tilsætte den ellers fimsede ret lidt kulør... med en ordentlig r*v-fuld persille. Grønsager og sovs blev blandet... og så blev den smagt til med salt.
Jeg serverede de stuvede grønsager med skiver af stegt farsbrød og de sidste syltede peber i den rød/gule variant :-D Vupti!! "Gratis aftensmad".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar