tirsdag den 3. februar 2015

Madspild i februar

Først en opdatering fra januar. Hele 3 kg madspild blev det til. Jeg havde desværre opdaget melmider i mit køkkenskab, så det kostede tæt på 2 kg... men jeg turde ikke andet, end at smide åbne poser med mel, gryn og kerner ud. Øv!!

Nå det så er sagt... vil jeg klappe mig selv og B på ryggen, for vi har virkelig været obs på, at få alle rester brugt - eller frosset ned. Januar har også været en måned, hvor vi har gjort et stort indhug i fryseren. Så alt i alt en rigtig god måned... endda en billig en af slagsen :-D


Madspild!!
75 g chokolade - brændt chokolade. Mislykket forsøg i micro'en :-/
50 g dyppelse
20 g krydderier - som virkelig var flere år over datoen og helt smagsløse :-/
150 g Kartoffelsuppe 
100 g sovs - ubestemmelig art
100 g salat - blev glemt på køkkenbordet
500 g salat med blancherede broccoli - hmm!! 
200 g blended suppe

Madspild i februar rundet op 1,2 kg

Dato-varer!!
Fryseren var ved at være tømt for kød, så vi tog på dato-jagt. 13 kg blandet kød blev det til. 25 poser i fryseren til den nette sum af 430,- Vi sparede hele 200,- :-D
1 kg rugbrød 3,-
800 g kyllingoverlår 10,-

2 kommentarer:

  1. Ja, for mig ville madspild betyde, at jeg smed noget ud, som IKKE fejlede noget. Jeg har også ofte problemer med gæster i mit økologiske med-sortiment; dem fik jeg med hjem i posen uden at vide det.
    Desuden mener jeg, der er mange, der totalt har overset, at vi andre, der er opvokset med fornuftig omgang med penge, også bruger hovedet, når vi køber alt mulig andet. Min søn siger, at jeg handler som en mand! Det kunne være mere sund fornuft i at smide en kogt kartoffel og 150 g tørt rugbrød ud og så lade være med at købe alverdens tøj og andre sager, som man ikke har brug for. I bogen "Stop spild af mad" var der et åndsvagt eksempel på en opskrift, hvor man for at kunne anvende 150 g tørt rugbrød måtte købe for ca. 35 kr. andre varer til en rugbrødslagkage - hvor meget var der sparet lige der!!! Det er folks indstilling, den er gal med - det er alt for sent at fortryde et køb, når man finder ud af, at det havde man egentlig slet ikke brug for/noget at bruge til. Man skal tænke sig om INDEN, man brænder pengene af - selv om de ikke samler rente i banken i dag, er de nu meget rare at have til en uforudset udgift eller andet nødvendigt. En blogger, der kaldte det 'stop spild af mad', da hun lavede pirogger i stedet for tre hakkebøffer, er totalt på vildspor.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Tak for din kommentar :-D For mig handler det om, at få tingene brugt, INDEN de "fejler" noget, men hvis det skulle glippe, vil jeg kalde det for madspild... også øko-kernerne der forpestede mit køkkenskab :-/ Åhh hvor har jeg hørt det tit... altså det med at øko- mel, kerner og gryn har/kan have "indbyggede kolonier"... og ærligt talt, det afholder mig fra at købe produkterne, for jeg har aldrig (endnu) været ude for det i ikke-øko produkter.

      Dit eksempel fra "Stop Spild Af Mad"- bogen, støtter jeg dig fuldstændig i. Jeg køber aldrig ekstra ingredienser, hvis jeg skal have gjort kål på en rest... eller det vil sige sjældent. Specielt omkring bogen, blev jeg faktisk en smule skuffet, da den udkom. Jeg havde set frem til "hverdags-mad" lavet af rester... i stedet fik jeg store kolonariske armbevægelser, jeg på intet tidspunkt vil komme til at lave af mine rester. Den bog skulle være lavet af almindelige husmødre efter min mening... når det så er sagt, så står den dog stadig mellem mine andre kogebøger :-D

      Med hensyn til bloggeren der lavede pirogger i stedet for hakkebøffer... kan jeg ikke udtale mig om, for jeg har ikke læst indlægget.

      - Pia

      Slet