tirsdag den 17. februar 2015

Champignon gør ikke noget godt - for stegte ris


Gårsdagens menu stod på bøtter fra fryseren (kogte ris og kylling i sur/sød-sauce) + en frygtelig masse grønsager, der trængte til at blive brugt. Deriblandt 3 nolde champignon, der på et tidspunkt var hvide. Om det var årsagen til, at de stegte ris kom til at se "syge" ud, skal jeg lade være usagt. Ialtfald er det første gang, jeg har set så grim en risblanding... ha ha.

Bortset fra ris, selvfølgelig og champignon havde jeg kommet løg, gulerødder, blegselleri og broccoli i risblandingen. Jeg undlod at krydre med andet end salt og peber, da den skulle serveres med kylling i sur/sød-sauce... som iøvrigt også var lavet af rester :-D


Kan man abstraherer fra den grålige risblanding... som vitterlig ville have været smuk kridhvid, var det en skøn menu. Jeg havde svært ved det, men nu spiser jeg også meget med øjnene.

Mit råd er: "Brug kun champignon i risblandinger, der skal farves... enten af f.eks. karry eller tomat. Naturel dur ialtfald ikke for mig. Har du lyst til at få mere inspiration til "genbrug" af ris... så klik her.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar