Arrrghh... tænkte jeg, da jeg igen kom forbi marcipanen i fryseren... med udløbsdato FOR MEGET LÆNGE SIDEN :-/ Turde jeg bruge den eller...?? Selvfølgelig gjorde jeg det. Det handler om, at lugte og smage på tingene.
Ca. 70 kransekagestykker
500g marcipan
250g sukker
2 bøtter pasteuriserede æggehvider
Evt. mandler til pynt
Rør sukker og æggehvider sammen, så det ikke knaser
Tilsæt marcipanen og rør til massen er homogen
Sæt stykker på bagepapir med sprøjtepose og tyl i plastik
Sæt evt. en mandel i toppen
Bages midt i ovnen ved 220 grader i 8-12 minutter. Der er forskel på ovne, så hold godt øje efter de 8 minutter, stykkerne må ikke blive alt for bagte. Bruger iøvrigt aldrig varmluft.
Dem der ikke spises, opbevares i fryseren... og tages op umiddelbart før de skal serveres.
Tilbage til hvorfor... jeg siger, du skal bruge sprøjtepose og tyl at plastik. Hvis du syntes, kransekagemassen er hård at presse ud, kan du "zappe" den... altså både masse, tyl og pose... i microen i 10 sekunder ved max... og du kan gøre det af flere omgange, bare du lader den hvile ind imellem. Selvfølgelig kan du også bare tilsætte mere æggehvide, så massen bliver blødere... men så risikerer du, at kransekagestykkerne flader ud... og mister den velkendte facon. Med hensyn til marcipan, æggehvider og mandler... får du købt mere, end du bruger... så smid det i fryseren. Derved forlænges holdbarheden.
Update!!!
Jeg sendte en mail til Odense Marcipan, om hvorvidt jeg skulle være bekymret for min marcipan, der udløb i 2013. Havde egentlig nok ikke forventet svar, men det fik jeg :-D
Hej Pia
Tak for din henvendelse.
Du har henvendt dig til det helt rigtige sted.
Vi giver marcipanen 12 måneders holdbarhed. Vi anbefaler at marcipanen opbevares i en tætsluttende pose, hvis emballagen er brudt. Marcipanen skal helst opbevares tørt og køligt (det gælder alle vores produkter).
Hvis der er lang tid til at marcipanen skal bruges, er det en god idé, at opbevare marcipanen i fryseren. Man opnår det bedste resultat, hvis marcipanen tages ud af fryseren tre dage før anvendelse og ligges i køleskabet. Dagen før marcipanen skal bruges, bør den tages ud af køleskabet og opbevares ved stuetemperatur.
Når marcipanen er frisk, har den en god mandelsmag. Marcipanen kan godt miste smag over tid. Hvis marcipanen bliver for gammel, kan den få en lidt kedelig farve og smag.
Der sker ingen ting ved at spise en rulle marcipanen, som er udløbet i 2013, når den har ligget i fryseren, man bliver ikke syg eller får ondt i maven, men den kan smage lidt kedeligt.
Med venlig hilsen / best regards
Marlene Neergaard Mahler
Kvalitetsleder
Altså, med mindre marcipanen har ligget i fryseren i otte år - så gør et år hverken fra eller til, så længe det stadig smager godt. Kød, der er købt lige før sidste salgsdato, kan også bruges efter tre-fire måneder i fryseren. For mange år siden begyndte jeg at opbevare alle fedtholdige kerner, nødder, mandler, mandelmel og marcipan i fryseren - så holder alt sig fint meget længe. Heldigvis er jeg så heldig at have ret stor frysekapacitet. Er man i tvivl, kan man prøve at fryse en lille portion ned for at se, om smag og konsistens kan tåle det. På den måde fandt jeg ud af, at MIN! tunmousse sagtens kan fryses - så er det nemt at skære et par skiver fra frossen tilstand og lade resten blive i fryseren.
SvarSletElsebeth
Hej Elsebeth
SletFuldstændig min fremgangsmåde :-D Stort set alt kan jo nærmest fryses.
MIN tunmousse kan også fryses, hvilket har været et hit, når jeg f.eks. har lavet mad til konfirmationer eller fødselsdage :-D
- Pia