søndag den 20. april 2014

Skovens sure kælling



Min bedre halvdel og jeg var en tur i skoven i dag... og jeg faldt næsten på røven over, hvor smukt skovsyren står i øjeblikket. Jeg måtte eje bare et par små håndfulde af de små syrlige blade :-D


Som med så mange andre ting, bør du sætte dig grundigt ind i, hvad der kan spises... og hvad der absolut ikke kan. Der er ingen grund til, at sætte livet på spild. Skovsyre f.eks. indeholder oxalsyre, som du sikkert også kender fra rabarber og spiser du rigtig mange skovsyre-blade (vi snakker kg)  kan du i princippet dø af kalkmangel.

Det siges også, at skovsyre er godt mod halsbrand... det begynder jeg så småt at tro på, for efter påskens alt for mange smøger, for fed mad og ikke mindst alkohol, mærker jeg slet ikke eftervirkningerne her 4 timer senere... efter indtagelse af skovens sure kælling :-D

Efter sigende skulle skovsyren være kendt som en effektiv pletfjerner, hvis man gnider bladene grundigt ind i pletten og derefter vasker tøjet. Det har jeg så ingen erfaring indenfor :-D (Og når heller ikke undersøge det denne gang, for de er alle spist)


Nogen af bladene kom jeg i en blandet salat... ikke overdreven mange, bare lige så jeg ind imellem fik ansigt som en hønserøv... og bagefter grinede højt af begejstring.


Andre endte efter min bedre halvdels ønske i dressing... en god håndfuld blev blended med lidt creme fraiche... (næste gang kommer de i en morter :-D) hvorefter de blev rørt sammen med endnu mere creme fraiche og smagt til med salt. Mums... let syrlig dressing, langt fra de andre, jeg plejer at serverer. Jeg kan næsten se den friskfangede fisk for mig. Det ville dressingen helt sikkert passe formidabelt til.

Spiser du skovsyre?? Så vil jeg vildt gerne have nogen input :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar