lørdag den 21. november 2015

Hurtig kyllingesuppe... at "sørgelige" rester


Grønsagsskuffen var nærmest tom... eller det vil sige, lidt og ingenting af alting :-D Og med kun et enkelt tilberedt stykke kyllingebryst... var det mest nærliggende at lave suppe igen. Hvem elsker ikke suppe?? Specielt nu... hvor dagene er kortere, det blæser en halv pelikan og weekenden ligger inden for rækkevidde. Køleskabet skal jo tømmes og gøres rent... inden det igen skal fyldes med lækkerier :-D

Hurtig kyllingesuppe
til 2 sultne personer
5 kartofler i mundrette tern
2 gulerødder i mønter
2 løg i smalle både
1 spsk. hvidløgs-olie
Vand
2 dl "kylling fond"
1 tilberedt kyllingebryst i strimler
½-1 tsk. sambal oelek
Og... en sjat fløde


Som med praktisk talt alle retter, kan du skifte grønsagerne ud, med det du har liggende... men vores basis-lager består altid af kartofler, gulerødder og løg. Jeg kan nærmest gå i koma, hvis jeg mangler en af delene... ha ha :-D 

Svits løgene  hvidløgs-olie... har du ikke det, kan du selvfølgelig bare svitse finthakket hvidløg i olien
Når løgene er en anelse bløde (må ikke tage farve) tilsætter du kartofler og gulerødder, som får lov at hygge sig i gryden i 5-6 minutter, inden der tilsættes vand, så det knap dækker 
Lad grønsagerne simre til de er møre 
Tilsæt "kylling fond"... jeg fryser altid den væde der er i overskud, når jeg har lavet en hel kylling i ovnen, som f.eks. her,.. men igen... du kan selvfølgelig "bare" bruge en terning

Aaaaaarrgghhhh!!! Hvad sker der lige med min spasser-redigering??? Jeg er måske en anelse nørdet... men min tekst skal venstre-stilles, men i øjeblikket har usynlige væsner overtaget computeren, så det ser ud som om, teksten er kastet ind med en skovl. Hmprfff!!!

Tilsæt kylling... og smag suppen til med sambal oelek og salt
Rund af med fløde... hvilket dog ikke er strengt nødvendigt
Server suppen rygende varm og giv brød til





4 kommentarer:

  1. Måske katten har været på spil? :-D

    Uanset hvordan teksten står, så tager jeg mig selv endnu engang i at få lyst til at spise dine supper - og jeg spiser ellers ikke suppe :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke lige, hvad der skete i lørdags, men ialtfald var der ikke noget, der virkede :-D

      Suppe her på matriklen... er en af "redningerne", men må nok tilstå, at jeg nu sværmer mere for de fyldige, fremfor de blendede... glæder mig, hvis jeg kan inspirere dig bare en lille bitte smule :-D

      Slet