mandag den 8. februar 2016

Pølsebrød - med rester


Nu er der igen brød i fryseren :-D Lørdag bagte jeg lækre, luftige flütes med en rest af pizza/tomat-sovs... og søndag slæbte jeg igen Kenwooden ud af skabet, for at gøre kål på de rester,  jeg havde overset dagen før. Og når nu jeg havde slæbt den frem... kunne jeg ligeså godt lave trøffelkugler... men det er en helt anden sag :-D

Grunddejen:
50 g gær
2½ dl fingervarmt vand eller mælk
1 æg
½ dl olie eller 20 g smeltet smør
1 spsk. sukker
1 tsk. salt

Derudover:
Ca. 1 dl cremefraiche
Ca. 1½ dl gulerodspuré
En stor spsk. smøreost med gorgonzola
- og det mel den kunne tage


Efter dejen har stået til hævning i en lille time, formes den efter kunstens regler


Efter yderligere en ½ time, pensles med mælk og brødene ridses med en skarp kniv


Og efter ca. 20 minutter ved 225 grader, var der lækre velduftende brød :-D

Du behøver i princippet slet ikke at tilsætte rester til dejen, men hvis du alligevel har dem, vil alt andet være dumt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar