søndag den 21. februar 2016

Lækker mad - med den sidste rest kartoffelmos


Jeg gør det altid!! Får lavet alt for meget kartoffelmos, når det står på menuen... men det er der heldigvis råd for :-D Hvad siger du f.eks. til en usynlig kotelet på grønsagsbund, serveret med løgsovs??


Det er så simpelt... og du får samtidig ryddet op i de små rester af grønsager, du har liggende i køleskabet. God Stop Spild Af Mad - stil :-D

Du tager med højre hånd dine grønsager og svitser dem i en anelse olie... inden du lægger dem i et smurt ildfast fad og krydrer med salt og peber
Ovenpå lægger du en kotelet... du lige har givet grillstriber, de skal ikke gennemsteges
Så dækker du koteletten med kartoffelmos... du kan gøre det i et pænt mønster, men du kan også lade være
En tur i ovnen ved 200 grader i 30 minutter og så er der serveret
Din valgte sovs, har du selvfølgelig lavet, mens fadet er i ovnen :-D

Tips:
Samme fremgangsmåde kan du bruge til kylling og fisk... men med hensyn til fisk, skal den rå i fadet, ellers bliver den kedelig
Mangler du inspiration til rester af kartoffelmos, kan du kigge med her
Og inspiration til koteletter... finder du her


3 kommentarer: