"Dengang jeg var barn"... "Ååhhh gab" tænker du nok :-D Fik vi varm kartoffelsalt med røde pølsestykker i, aldrig hele pølser... for 4 sultne unger med høj stemmeføring...
Normalt laves retten af løg, eddike, sukker, salt, en lille klat smør og kogte kartofler... men lidt broccoli havde også sneget sig forbi gryden. Næste gang sætter jeg et "Stop broccoli" skilt op og tilføjer kun broccolien i absolut sidst sekund... en længere opvarmning af den grønne gut, gør ikke noget godt for synsindtrykket :-/ Desuden... der var ikke meget al dente tilbage i den... ha ha :-D
Nå men... tilbage til kartoffelsalaten.
Til 2 personer:
3-400 g kogte (overskuds)kartofler skåret i mundrette tern
1 grofthakket løg
½ spsk. smør
2 spsk. eddike og samme mængde sukker
Salt
Svits løget i smørret til det er klart og mørt... løget må ikke tage farve
Hæld eddike og sukker i gryden og lad de koge i 2-3 minutter
Smag på "lagen" og afgør med dig selv, om du mest er til surt eller sødt... og juster lagen herefter.
Skru helt ned for varmen og bland kartoflerne i... kartoflerne skal ikke stege, blot blive gennemvarme
Smag på kartoffelsalaten og tilsæt salt... hvis nødvendigt
Nu kan du så tilsætte broccoli... som kun skal have få sekunders varme-chok for at få en flot grøn farve og det rette al dente - knæk :-D
Server straks... evt. som i gamle dage... med røde pølser.
Tak for reminderen - det smager jo dejligt :)
SvarSletDet har du helt ret i :-D
SletÅh varm kartoffelsalat elskede jeg! Det bliver jeg nødt til at lave i den nærmeste fremtid :-)
SvarSletHej Louise :-D
SletJeg er ret sikker på, der heller ikke går lang tid, inden den er på menuen igen... måske med en eller anden fornyelse.
- Pia
En af mine børns livretter var og er stadig varm kartoffelsalat, panerede hamburgerkoteletter og en dejlig blandet salat - jeg laver aldrig kold kartoffelsalat, da vi elsker den varme model med alt lige fra stegte rødspætter, frikadeller og gode sønderjyske pølser (de er ikke røde!) til.
SvarSletElsebeth
Hej Elsebeth
SletJeg laver heller aldrig kold kartoffelsalat... elsker selv en ordentlig en af slagsen, men B hader det. Den varme... har han dog "købt"
- Pia