lørdag den 23. januar 2016

Rosenkål - Dagens dato-fund


Rosenkål var slet ikke på menuen i denne uge... men da jeg i min Kiwi (indlægget er ikke sponsoreret) hurtigt spottede et bjerg af rosenkål med den velkendte gule mærkat...


... måtte jeg lidt nærmere :-D 500 g rosenkål nedsat til en sølle 5'er... og der var slet ingen tvivl om hvorfor.


Ydre bladene var beskidte... og lignede overhovedet ikke dem, man normalt køber i et net. Desuden var der kondens i poserne, men de virkede ikke "slimede". En hurtig "befamling" afslørede også, at de havde den helt rigtige hårdhed... så en pose til mig tak!!

Ok... indrømmet, jeg fjernede lidt flere ydre blade end ellers, men der var stadig god økonomi i det. I skrivende stund sidder jeg allerede og ærgrer mig over, jeg ikke købte flere poser... til fryseren, for jeg har en fornemmelse af, at bjerget af rosenkål ender i en affaldscontainer på trods af, at de efter en smule arbejde ingenting fejler.

Jeg tænker, at min Kiwi i god Stop Spild Af Mad - stil, burde forære bjerget væk, men det sker nok næppe desværre. Hvis jeg når det, inden rosenkålene er fjernet fra butikken... tager jeg en snak med dem.


2 kommentarer:

  1. Wow et godt fund - kan godt forstå at du ærgre dig, det havde jeg osse gjort.

    Ææææsler rosenkål

    SvarSlet