tirsdag den 1. juli 2014

Endnu en med kylling-rester


Og spinat :-D Jeg er vist kommet i en periode, hvor jeg bruger spinat til alting... glæder mig vildt til, jeg ikke skal bruge det frosne, men kan tage frisk spinat i kolonihaven :-D

Nå men altså... jeg havde godt og vel en ½ kylling tilbage, efter vi havdet grillet i weekenden


Skroget blev pelset og kødet skåret i mundrette stykker... hvor er der egentligt meget kød på, hvis man går grundigt til værks


Normalt ville jeg nok have lavet min anden kyllingret... den med soltørrede tomater, men det bød skabet ikke på, så denne gang... udover kylling og spinat, brugte jeg frosne ærter og majs.


Til 3 personer:

Tilberedt kyllingkød
15-20 kugler optøet spinat (skal ikke hældes til afdrypning)
3 dl ærter og majs
En god slat fløde
Salt og peber

Alle ingredienserne blandes godt sammen i et smurt ildfast fad... til slut hældes fløde over, så det knap dækker. Fadet stilles i en 200 grader forvarmet ovn i 30-40 minutter.

Server med spaghetti og salat. I dette tilfælde valgte jeg en rød salat, for at sætte spræl på tallerkenen.


Retten kan også laves uden kylling og serveres som lækkert tilbehør til blandt andet frikadeller, koteletter eller fisk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar