onsdag den 14. maj 2014

Smørdampede småting


Ikke alle mine småting fra grønsags-skuffen ender i blendede suppe (selvom det er mange). Smørdampede grønsager hitter specielt i grillsæsonen... det er såre simpelt at lave og passer nærmest sig selv.

Smørdampede grønsager til torsk:
2 personer

3 gulerødder i stave
5 små kartofler i kvarte
1 løg i både
2 mini snackpeber i strimler
½ bundt blancerede grønne asparges
1 spsk. smør (endelig aldrig margarine)
1 godt drys flagsalt evt. med ramsløg

Start med at smide gulerødder, kartofler og løg i gryden med det smeltede smør, svits i 5 minutter og skru så helt ned for varmen.
Skær hovederne af aspargsen og læg til side... og skær stænglerne i mindre stykker.
Mærk på grønsagerne i gryden efter ca. 10-15 minutter. Kniven skal smutte let gennem kartoflerne, mens gulerødderne gerne stadig må have bid.
Tilsæt snackpeber og stænglerne fra aspargsen og varm igennem.
Server retten drysset med aspargs hovederne og drys med flagsalt.
Vildt lækkert til ovnbagt dijonnaise/oste torsk :-D





Ingen kommentarer:

Send en kommentar