mandag den 6. januar 2014

Fyldig varmende suppe


Jeg elsker suppe... "desværre" bliver det alt for ofte den blendede slags, dog ikke i dette tilfælde :-D Jeg havde en del grønsager liggende... lidt af alt og alt af ingenting. Så suppen blev "tøm køleskabet... hvor prisen for 2 blev max 25,- og ingen af os kunne rokke med ørene bagefter ;-D

Suppe til 2 personer:
100g hakket oksefars
2 spsk. bacon fedt
3 fed hvidløg
1 løg
2 bagekartofler
2 skiver knoldselleri
½ snackpeber
1 chili
3 spsk. tomatpure
1 spsk. paprika
5-7 dl vand
Salt


Rengør og snit alle grønsagerne i mundrette størrelser. Undtagen hvidløgene... de skal snittes fint. Om du fjerner kernerne i chilien... er din sag :-D


Varm bacon-fedtet op og svits hurtigt hvidløgene. De må ikke blive mørke.
Tilsæt oksefars... 100g lyder måske ikke af alverden, men det er nok.
Når kødet skiller tilsættes de øvrige grønsager... lidt efter lidt... og gives ca. 7-8 minutter.
Tomatpure og paprika vendes godt rundt i gryden... inden der tilsættes 5-7 dl vand.
Læg låg på... og lad suppen simre i minimum 30 minutter... gerne det dobbelte.
Smag suppen til med salt.

Så er suppen klar til servering... en smule creme fraiche og stegte bacontern og evt. brød. Mums!!


Hvilke grønsager du vælger at bruge, er i princippet ligegyldigt... men løg og kartofler skal der til. Gulerødder, pastinak, persillerod... kan snildt bruges i stedet for selleri. Blegselleri i stedet for pebersnack... o.s.v. :-D

Og skulle der mod forventning blive en slat suppe tilovers, kan du selvfølgelig opvarme det dagen efter... men... du kan også blende den og bruge den til en skøn krydret sovs til f.eks. kødboller og pasta.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar