tirsdag den 1. september 2015

Nu sætter høsten for alvor ind

Jeg ved det godt... at jeg har vævet en del i kolonihaven :-D Og jeg er slet ikke færdig. Mange af grønsagerne er deres højeste. F.eks. har vi lige trukket alle løgene op af jorden...


Rødløgene er dem, der har givet bedst. Selvom jeg næsten dagligt bruger løg i madlavningen, skal en stor del af dem råsyltes... og bruges som lækker tilbehør og værtindegaver.


Snow-ball løgene... kridhvide løg, skulle have været taget lidt før. De er desværre begyndt at sprække... så de skal bruges først. Selvfølgelig kan de gemmes, men holdbarheden er ikke så lang, som med de almindelige gule løg. Rigtig gode salat-løg :-D


Og bønnerne... hold nu op... hvor de små fine "buske" spytter bønner ud i rå mængder. Jeg har opgivet og tilstår... vi kan slet ikke følge med. Indtil videre har vi tømt buskene 3 gange, spist en del og foræret nogen væk. De sidste ender i portions-poser i fryseren... de skal bare lige nippes, skylles, blancheres og afkøles. Mon ikke de under alle omstændigheder bliver bedre en købe-bønner??

Persillen... de 5 meter... får samme tur som sidste år, så jeg har persille gennem hele vinteren :-D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar