fredag den 17. april 2015

Gul broccoli-suppe - lavet på stokken


Det er ikke første gang, jeg har lavet suppe af broccoli-stokken (se evt. her)... men det er første gang, hvor jeg har haft et par stokke liggende i fryseren, som ikke på nogen måde, har været tilberedt. De bliver godt nok en anelse bløde, vandede og "glas-klare", men det betyder absolut intet, når de skal bruges i en blended suppe sikkert også det eneste, de kan bruges til. Skal broccolien bruges til andre formål, skal den blancheres, før den kommes i fryseren.

Gul broccoli-suppe til 2-3 personer:
2 broccoli-stokke skåret i mindre stykker
1 stort hakket løg
3 kartofler i store tern
2  spsk. olie fra feta-glasset
Vand
1-2 dl fløde
Salt og peber

Svits løget i olien til de er klare og bløde
Tilsæt kartoffel-tern og svits med under omrøring i 5 minutter
Ved broccoli-stokkene i og hæld vand på, så det knapt dækker
(Tilsæt evt. en bouillonterning, hvis du er til det)
Lad grønsagerne + kartofler simre i 30 minutter
Tag lidt af væden fra (2-3 dl) og blend suppen
Tilsæt fløde... og evt. noget af væden for en tyndere konsistens, lad suppen koge op og smag til med salt og peber
I øjeblikket bruger vi rigtig meget røget paprika... det smager forrygende i suppen


Egentlig utroligt at rigtig mange blot smider stokken ud, den vejer jo mere end buketterne og smager iøvrigt faktisk også bedre. Her kan man virkelig snakke om "Stop Spild Af Mad"

2 kommentarer:

  1. Tak for inspirationen........det skal helt sikkert prøves :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane

      Det skal du gøre, det er da synd og skam at smide stokken ud, når den kan spises. Desuden... billigt, billigt :-D

      Slet