onsdag den 19. marts 2014

En skøn "Stop Spild Af Mad" oplevelse


Hvor er det dejligt, at kunne glæde andre.


For at gøre en kort historie lang... min bedre halvdel og jeg er de heldige ejer af en kolonihave. Og hvert eneste år... går vi fuldstændig i selvsving. Dvs. dyrker så meget, at vi slet ikke selv kan bruge det. Blandt andet kan vi ikke leve uden rødbeder og vi skal da have to slags. De almindelige til at sylte... og de runde til at bage hele på grillen. 8 ball squash er seriøst en nødvendighed... de er åhh så nuttede, så der har vi minimum 3 planter i tilfælde af, det nu skulle gå galt med den ene af dem. Tro mig!! Det gør det aldrig :-D Sådan kunne jeg fortsætte.

I haven har vi også et enkelt blommetræ. Sidste år lovede jeg mig selv, at jeg ikke igen ville fylde fryseren med dem, for jeg får dem alligevel ikke brugt... men på den anden side, kunne jeg heller ikke bare lade dem rådne... så selvfølgelig røg de i fryseren. Havde store intentioner :-D Rabarber... jamen... sådan nogen skal der bare være i en kolonihave. Dem får jeg heller ikke brugt... for det er jo flere kilo vi her snakker om... så de ryger også i fryseren. 

Så her forleden... fik jeg en mail. Jeg havde på et tidspunkt lagt en kommentar på en blomme-opskrift... og der var sørme en, der var villig til at overtage mine overskudsblommer, hvis prisen var god :-D Jeg jublede af glæde, for ellers havde jeg nu nok smidt dem ud... og jeg havde trods alt lagt lidt arbejde i dem + at det er noget f. svineri, specielt hvis andre kan bruge dem. Rabarberne... dem smed jeg oveni hatten :-D

Mandag kom der så et skønt ægtepar. De var kørt fra Silkeborg til Randers... og lavede et rigtigt dejligt indhug i min fryser... fniiis... så der nu er plads til sommerens guld. Ja, jeg starter jo temmelig sikkert forfra med at hamstre :-D Behøver jeg mon iøvrigt at fortælle, at jeg med glæde forærede det hele væk?

Til mig havde de købt de yndigste lyserøde tulipaner og de skønnest lilla anamoner... seriøst... jeg blev sgu' helt blød om hjertet og lever stadig højt på en rigtig god oplevelse. Og blomsterne... de står endnu og minder mig om den. :-D
  


4 kommentarer:

  1. En rigtig god (mad)oplevelse - og utroligt smukke blomster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret... og jeg tror rent faktisk, jeg vil benytte mig af samme fremgangsmåde i år :-D

      - Pia

      Slet
  2. Haha griner af din historie med at hvis nu der skete noget med en af plantern........åååhhhh det der jo lige sådan jeg tænker. og Manden forsøger virkelig at banke ind i mit hoved at BARE fordi det er billigt behøver vi ikke at købe det................

    Men hvis nu det ikke kommer på bud igen foreløbigt så????

    Knus og go weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså Låvise... hvad ved mænd overhovedet om det???
      I øjeblikket må jeg købe dyrt instant kaffe til 5,- over tilbudsprisen... bare fordi jeg havde et lille lager i køkkenskabet. Sådan et lager forsvinder altså lige pludselig :-/

      Smil og lige-over til dig
      Pia

      Slet