lørdag den 31. oktober 2015
Fra... uspiselig - til spiselig
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg helst selv laver alt mad fra bunden. Men... når det så er sagt, kaster jeg mig også udi nemme valg, når energien er på nul, eller jeg syntes, jeg har fundet et godt, billig og interessant tilbud. Og man kan vel ikke tage helt fejl af "pulled turkey" ... eller kan man?? Joooooo... det kan man så godt. Hmprff!!
Det er vist mest normalt, at få "pulled pork", men jeg var faldet over en færdiglavet en af slagsen med kalkun. Ahha... tænkte jeg, det måtte da være knap så fedtfyldt, men jeg tog fejl, den er nemlig lavet på overlårene, altså den fedeste del på kalkunen. Men nøglehulsmærket ...det havde pakken... hvilket blandt andet også betyder mindre salt. Men igen... jeg tog fejl :-/
I fryseren fandt jeg en pose med lækre squash brud... og i gemmeren opskriften på coleslaw, der dog blev lavet på kinakål. Forenet med "pulled turkey" (brugte omkring 200 g på to boller)... så skulle der smovses :-D
Men ak nej... kødet var så salt, at det praktisk talt var uspiselig!! Vi endte med at spise bollerne og coleslawen... og skrabte kødet til side, hvorefter det blev smidt ud.
Tilbage stod jeg sur med yderligere 200 g kød... og kunne ikke gøre andet ved det, end at spæde til med ikke salte ingredienser.
Det blev til en omgang pasta-biks...
5 store hvide champignon i kvarter
2 gulerødder i mønter
1 stort løg i skiver
3 dl blandet ærter og majs
Pasta kogt uden salt
Og... de 200 g famøse kalkunkød
Ingen krydring overhovedet!!!
Så meget skulle der til, for at retten blev spiselig. Det er muligt færdigretter er nemme, ind imellem også billige... har de rigtige mærker på emballagen, men min sunde fornuft fortæller mig gang på gang... at hjemmelavet sejrer. Så er du herre i dit eget køkken og ved nøjagtig, hvad der er i af ting og sager... og salt :-D
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar